Hul i kontrol med privathospitaler

Privathospitalerne breder sig hastigt i sundhedssystemet, men de mindre klinikker svigter den lovpligtige indberetning af oplysninger om patienter og operationer.

Derfor har hverken
patienter eller myndigheder mulighed for at kigge de private
sygehuse og klinikker grundigt efter i kortene, og det svækker
kontrollen med dem.Det er budskabet i Politiken onsdag fra fem
lægelige topchefer på tre af landets største sygehuse,
Rigshospitalet, Skejby og Hvidovre:»Det undrer mig, at de kan få
lov til det, for patienterne må kunne forlange, at kravene til
kontrol og kvalitet bliver fulgt på samme måde i det private
system som i det offentlige«, siger Jannik Hilsted, lægelig
direktør på Rigshospitalet, til Politiken.De offentlige sygehuse
afleverer detaljerede oplysninger om alle operationer og
behandlinger til centrale databaser forvaltet af
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. De store mængder data skal
sikre høj kvalitet i behandlingerne. Eksempelvis vidste ingen,
hvordan det gik med de patienter, der blev opereret for brok,
før man oprettede databaserne. Efterhånden viste tallene nemlig,
at 10 procent oplevede smerter efter operationen. Det havde
hospitalerne ingen viden om, men indberetningerne gjorde det
muligt at gøre behandlingerne bedre.»Vi bruger også
oplysningerne til at sammenligne, på hvilke afdelinger det går
godt, og hvor det går skævt. Men der er ingen reel kontrol med
de hospitaler og klinikker, der ikke indberetter. På længere
sigt svækker det vores muligheder for at udvikle nye og bedre
behandlingsformer«, siger Torben Mogensen, lægelig direktør på
Hvidovre Hospital, til Politiken.Landets 50 største private
hospitaler er organiseret i Sammenslutning af Privathospitaler
og Privatklinikker i Danmark, SPPD. Direktør Martin Koch
Pedersen mener ikke, at hans medlemmer svigter: »Vores medlemmer
skal indberette på samme niveau som det offentlige. Hvis nogen
ikke kan finde ud af det, så må man bare være hård i filten over
for dem. Jeg synes, det vil være på sin plads med
stikprøvekontroller i både den offentlige og den private lejr«,
siger Martin Koch Pedersen til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik