Hovedstadens hospitaler i bund

Region Hovedstadens hospitaler skraber bunden, når Sundhedsstyrelsen uddeler karakterer for de fysiske rammer og servicen til patienterne. Sammenlægninger af afdelinger og lukning af sygehuse kan spille ind, vurderer man på hospitalerne. Kun seks offentlige hospitaler på landsplan får bundkarakter og må nøjes med to stjerner. De fire af dem ligger i Region Hovedstaden, der også er den eneste region i landet uden et hospital med fire stjerner.

Dét fremgår af den nye karakterbog, som Sundhedsstyrelsen netop har uddelt til landets hospitaler. Og for hovedstadsområdets offentlige sygehusvæsen er det ikke særligt opmuntrende læsning, når det gælder den overordnede bedømmelse af de fysiske rammer og patienternes tilfredshed med servicen, mens de er indlagt eller skal behandles ambulant.
Ni af de 13 hospitaler i Region Hovedstaden har fået tre stjerner og ligger dermed på landsgennemsnittet. Fire hospitaler er imidlertid nede på to stjerner, hvilket kun to andre offentlige sygehuse i hele landet må tage til takke med, nemlig Næstved Sygehus og Odense Universitetshospital. Blandt de to-stjernede hospitaler i hovedstaden er to af de store, Bispebjerg og Hvidovre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik