Omkring 1800 statslige medarbejdere i hovedstaden skal onsdag overveje, hvorvidt de flytter med deres arbejde, om de ønsker at pendle, eller om de er nødsaget til at kigge efter nye karrieremuligheder.
Onsdag eftermiddag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med Sophie Løhde (V), som er minister for Offentlig Innovation, anden runde af udflytningen af de statslige arbejdspladser.
- Som mange lande har Danmark oplevet en urbaniseringstendens. De store byer risikerer at løbe med det hele. Defor har regeringen taget en række initiativer, der skal rette op på balancen, lød det fra statsministeren til pressemødet.
Her er de styrelser, råd og nævn m.m, hvor dele af organisationen vil blive berørt (antal arbejdspladser i parentes):
I alt bliver 4024 statslige arbejdspladser oprettet i 49 byer udenfor hovedstaden. Heriblandt cirka 1500 nyoprettede stillinger i Skat og 600 i Forsvaret, som endnu ikke er besat. Dette har tidligere været meldt ud.
De fleste medarbejdere flytter ikke med
Ifølge TV 2s oplysnigner er det oftest kun arbejdspladserne, der rykke ud. Tal viser nemlig, at kun 23 procent af de oprindelige medarbejdere enten flytter med eller pendler til den nye destination.
- Regerigen håber, at så mange som muligt flytter med deres arbejdsplads, lød det fra Sophie Løhde (V) til pressemødet.
Ændringerne betyder dog ikke kun, at arbejdspladserne skal skifte adresse fra hovedstaden.
Finansministeriet har for TV 2 bekræftet, at regeringen også opretter mellem 500-1000 nye uddannelsespladser fordelt over ti byer.
Der er her tale om i alt ti nye uddannelser, hvor de studerende kan tage dele af dere uddannelse. Uddannelserne vil blive oprettet i de områder, hvor der er efterspørgsel på det bestemte felt.