Hotline svigtede i Lindebo-sag

Manglende reaktion fra Københavns Kommunes egne embedsmænd efter en indberetning om overgreb på beboere på et kommunalt bosted sår nu tvivl om effekten af en nyetableret hotline, som socialborgmester Mikkel Warming (Ehl) under stor bevågenhed oprettede kort før jul.

Hotlinen
blev ellers netop sat i verden i håb om at få alle problemer på
de københavnske bosteder frem i lyset. Først efter en direkte
henvendelse til socialborgmester Mikkel Warming (Ehl) gik
kommunen ind i sagen. Den tidligere medarbejder på bostedet
Lindebo, Ask Nielsen, er stærkt utilfreds med kommunens
reaktion, da han slog alarm over forholdene på bostedet. Ask
Nielsens klage har udløst endnu en sag om overgreb på et bosted
for udviklingshæmmede. Men da han 21. december ringede til
kommunens hotline for at anmelde overgreb på Lindebo, blev han
mødt af en kold skulder. »Medarbejderen spurgte overhovedet ikke
ind til, hvad sagen konkret drejede sig om. Hun opfordrede mig
til at sende en skriftlig redegørelse til hende, der på grund af
julen først ville blive set på i det nye år,« siger Ask Nielsen.
Ask Nielsen var rystet og sendte derfor en e-mail til Mikkel
Warming efter samtalen. Først da tog kommunen affære og
indkaldte Ask Nielsen til et møde dagen efter. Han står i dag
frem i Berlingske Tidende og fortæller, at han har set beboere
blive skubbet, at beboerne bliver bedt om at holde kæft, og at
de føres i faste greb rundt på bostedet. Et par medarbejdere er
blevet sendt hjem efter hans afsløringer, og skal stille til
tjenstlige samtaler på forvaltningen i denne uge, oplyser
Socialforvaltningen. I går modtog kommunen endnu en anmeldelse
om Lindebo, denne gang fra en håndværker, der i december udførte
et job på stedet. Håndværkeren har anmeldt episoder med en grov
tone og personale, der skubbede beboere. Hotline ikke god nok
Borgmester Mikkel Warming erkender, at hotlinen ikke reagerede
hurtigt nok i sagen om Lindebo: »Hotlinen var lige startet op på
det tidspunkt. Efter henvendelsen fra Ask til mig har jeg
indskærpet over for direktionen i forvaltningen, at der skal
handles med det samme. De, der klager, skal hurtigst muligt
indkaldes til et møde, ved henvendelser af den her karakter,«
siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik