Hospital med opfordring efter 31 trampolinskader på en måned

Husk at beskytte dig selv mod sommerskader, lyder det gode råd fra Herlev og Gentofte Hospital.

Pølserne syder på grillen, fuglene kvidrer under den blå himmel og fjedrene på trampolinen skyder fjantende børn i vejret. Alt er godt, når de første forårssolstråler bryder frem - lige indtil - quark - lyden af brækket knogle.

For med det lune forårsvejr følger en hel række sæsonbetonede skader, og det kan mærkes på akutmodtagelserne på Herlev og Gentofte Hospital, lyder det fra afdelingssygeplejerske Marianne Hummel.

“I takt med at solen kommer frem, så ser vi også de kendte ”sommeruheld”, f.eks. folk, der kommer til skade på cykel, løbehjul eller trampoliner,” siger hun i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Hun oplyser, at Herlev og Gentofte Hospital eksempelvis har behandlet 31 borgere, der er kommet til skade efter uheld på trampolin. Desuden må sygeplejerskerne og lægerne også tage sig af borgere med brud og sårskader efter styrt på løbehjul, cykel og rulleskøjter, siger afdelingssygeplejersken.

20130429-195431-5-1920x1920we
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Kærligt opråb

Personalet på Herlev og Gentofte Hospital står naturligvis klar til at hjælpe de uheldige, og har desuden valgt at gå ud med et velment opråb på Facebook til forårskåde borgere på trampolin og løbehjul.

Det kan afdelingssygeplejerske Marianne Hummel kun tilslutte sig:

“Det er et mønster, vi ser hvert år når vejret bliver godt, så vi ved godt, at der kan ske uheld, selvom man tager sine forholdsregler, når man er ude og røre sig i solen.”

“Men derfor er det stadig en god ide at minde sig selv om at tage f.eks. cykelhjelm og håndledsbeskyttere på, når man skal ud at rulle. Og at passe på når der hoppes på trampolinen. Skulle uheldet alligevel være ude, så er vi selvfølgelig helt klar til at sørge for, at de uheldige bliver godt behandlet,” siger Marianne Hummel. 

Marianne Hummel, afdelingssygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospital
Marianne Hummel, afdelingssygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospital
Foto: Herlev og Gentofte Hospital

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik