Høreskader fra fyrværkeri frem i lyset

Den landsdækkende fyrværkerikampagne har størst fokus på øje- og håndskader, mens høreskader træder i baggrunden. Overlæge efterlyser mere viden om høreskaderne ved nytårsfyrværkeriet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ved indgangen til et nyt år er det traditionelt set ikke kun
rådhusklokkerne, der får det til at ringe for ørerne. Raketter
og kanonslag kan også få det til at suse gevaldigt for ørerne i
lang tid og i nogle tilfælde give en permanent nedsat hørelse.
Alligevel er det småt med fokus på høreskader i den
landsdækkende kampagne, som skal få de unge til at bruge
fyrværkeriet med omtanke. Kampagnen har seks råd, som alle
fokuserer på hænder og øjne, og derfor overvejer arrangørerne
bag, om der skal være et nyt syvende råd med fokus på
høreskader. - Vi vil tage det op i evalueringen med
Sundhedsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Trygfonden, der står
bag kampagnen, siger projektleder på den landsdækkende
fyrværkerikampagne, Mette Jørvad Niess.UlykkesAnalyseGruppen ved
Odense Universitetshospital indsamler hvert år statistik over
fyrværkeriskaderne ved indgangen til det nye år, og her savner
overlæge Jens M. Lauritsen noget mere viden på området for
høreskader for at få en bedre forebyggelse på samme måde, som
det er sket i løbet af årene med andre fyrværkeriskader.- Lige
nu ved vi for eksempel ikke, om høreskaderne sker, fordi
fyrværkeriet bliver brugt forkert eller på grund af tekniske
fejl, siger Jens M. Lauritsen. Udover registreringerne af
fyrværkeriskaderne i nytårsdøgnet følger han også senere op med
et spørgeskema, hvor patienterne skal svare på de langvarige
konsekvenser, da høreskader - i modsætning til andre
fyrværkeriskader - kommer snigende. På den baggrund vurderer
han, at cirka 75 personer landet over hvert år får påvirket
hørelsen, og cirka 25 af dem er i fare for at få permanente
høreskader som følge af fyrværkeri nytårsaften, men han
understreger samtidig, at det er svært at sætte tal på, da en
del skader først kommer senere og dermed ikke er en del af
statistikken. Høreforeningen mener derfor, at der er behov
større fokus på området for at undgå høreskader og langvarige
konsekvenser, der rækker langt ud over det nye år. - Vi gør
noget hvert år, men det trænger ikke rigtig igennem. Det er som
om, at man tænker: »Det rammer ikke mig«, siger Ole Matthesen,
der er næstformand i Høreforeningen og derfor opfordrer til at
huske ørepropperne nytårsnat.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik