Høns og dinosaurer i familie - ægfirma jubler

Hvis du nogensinde er blevet kaldt for en kylling, så behøver det ikke længere at betyde, at du er lille, slap og ikke tør noget. Det skriver Metroxpress.dk.

Et netop offentliggjort
forskningsprojekt fra Harvard universitet i USA viser nemlig, at
høns er dinosauren Tyrannosaurus Rex' nærmeste nulevende
slægtning, oplyser bladet Science.

Fundet er kommet ved at
sammenligne proteiner fra et usædvanligt godt bevaret
dinosaur-skelet fundet i 2003 med en række nulevende dyr.
Direktør for ægpakkeriet Hedegaard Foods, Ivan Noes Jørgensen,
har aldrig før hørt om muligheden for slægtskab mellem høns og
dinosaurer.

Han ser dog store muligheder for at kunne bruge
fortidskæmperne til at fortælle historien om høns og æg på en ny
måde. »Det kunne være sjovt samle de største æg og sælge dem
under et dinosaur-tema - blot at det ikke er i strid med
lovgivningen.

Vi ville nok ikke kunne kalde hønseæg for
'Dinosaur-æg',« siger direktøren til Metroxpress.dk. Til gengæld
vil dinosaurerne kunne bruges på andre måder:»For os er det
meget vigtigt hele tiden at lave events og forskelligt sjov med
æg.

For eksempel har vi lige lavet en aftale med Egmont
Serieforlag om at bruge Disney-figurerne på æggepakker og
konkurrencer på internettet. Det kunne jeg sagtens forestille
mig, at vi også kunne gøre med dinosaurer,« siger Ivan Noes
Jørgensen til Metroxpress.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere