Højesteret løslader to rockere

Højesteret har besluttet, at to rockere skal løslades, indtil Østre Landsret kan behandle deres ankesag.

To af de i alt 15 medlemmer af Hells Angels og AK81, der i efteråret blev i dømt langvarige straffe, skal løslades indtil Østre Landsret kan behandle deres ankesag.

Det har Højesteret besluttet, oplyser den enes forsvarer, Jan Schneider.
I september sidste år blev 14 af 15 tiltalte medlemmer af de to rockergrupper idømt i alt over 135 års fængsel, da retten blandt andet fandt dem skyldige i på kryds og tværs at have medvirket i seks af bandekrigens drabsforsøg.

Den sidste tiltalte blev alene fundet skyldig i at forvalte et stort våbenlager i en kælder i Gentofte.
De to mænd, som nu skal løslades, fik de mildeste domme, da de i Retten i Glostrup blev idømt fængsel i henholdsvis tre år og to år og ni måneder.
Ligesom flertallet af de øvrige rockere, ankede de deres dom til Østre Landsret, som tager hul på sagen til maj. Den ventes at løbe frem til slutningen af november.

De havde ligesom de øvrige rockere siddet varetægtsfængslet i et år til halvandet, før sagen kom for Retten i Glostrup.
Derfor mente de tos forsvarer, at de burde løslades, indtil ankesagen kommer for landsretten. Eller ville de komme til at sidde i fængsel i al for lang tid i forhold til de domme, som de er idømt.

Det blev afvist af både anklagemyndigheden og landsretten.
Men advokaterne gik til Højesteret, som altså nu har besluttet, at de skal løslades.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik