Hofor: Wc'et er kun til lort, pis og papir!

Hvert år bruger Hofor alt for meget tid og alt for mange ressourcer på at fjerne skrald, som aldrig skulle være endt i toilettet.

Det kan siges helt kort: 

- Det eneste, der skal i toilettet, er lort, pis og papir, lyder det fra Johnny Pedersen, der er sektionsleder i Hovedstadsområdets Forsyningsselskab - Hofor.

quote Det koster mange penge, og der er kun borgerne til at betale.

Johnny Pedersen, sektionsleder, Hofor Drift Vand.

Men det er langt fra tilfældet. Mange bruger nemlig toilettet som en sekundær skraldespand, hvor man både kan skaffe sig af med vådservietter, vatpinde og hygiejnebind.

 - De opløser ikke sig selv, som toiletpapir gør. I stedet bliver det bliver til klumper, som laver blokeringer i kloaknettet og i pumperne, siger sektionschefen til TV 2 Lorry. 

Borgerne betaler

Når vatpinde og vådservietter sætter sig fast i pumperne, går der en alarm hos Hofor, som indikerer, at pumperne kører på halv kapacitet, fordi pumpehjulene er blokeret, og så skal en medarbejder ud og skille det hele ad. 

Johnny Pedersen estimerer, at HOFOR bruger over tre mandeår - det vil sige tre fuldtidsstillinger på at finde og udbedre blokeringer, som er forårsaget af vatpinde og vådservietter.

 - Det koster mange penge, og der er kun borgerne til at betale. Jo flere ressourcer, vi skal bruge på det, des mere skal borgeren betale i vandafgift, siger Johnny Pedersen.

Én vatpind kan blokere en pumpe

Især vatpinde udgør et kæmpe problem i spildevandsledningerne, fordi en enkelt vatpind kan blokere et helt pumpehjul.

Derfor vil Johnny Pedersen gerne henstille, til at man holder op med at bruge toilettet som skraldespand. 

 - Det er ret væsentligt, og det tror jeg, at alle forsyninger i Danmark ville blive rigtig glade for, siger han.

Det er ikke kun vatpinde vådservietter og hygiejnebind, der havner i toilettet. En anden ting, som Johnny Pedersen ofte støder på, er friturefedt, som er blevet hældt i toilettet.

-Det skal i en mælkekarton, og ud sammen med det andet affald, for fedt i kloakledningerne samler alt skidtet i store klumper - kæmpe fedtklumper, der blokerer spildevandsledningerne.

 

Ulækkert arbejde

Hver gang vatpinde og hygiejnebind blokerer pumper eller sætter sig fast, skal en medarbejder ud og løse problemet manuelt.

For eksempel skal vatpinde, der ender i rensningsanlægget, fjernes i hånden. 

 - Vi har en stor arbejdsmiljømæssig belastning, vi jo skal sende medarbejdere ud og rode i andre menneskers fækalier, siger Johnny Pedersen, sektionschef i Hofor.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik