Hjem-Is-bil mål for røver

Det var ikke kølige lækkerier, men kolde kontanter en ung mand forsøgte at få i Farum, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Chaufføren på en Hjem-Is-bil handlede lørdag hen under aften resolut, da han blev udsat for røveriforsøg ved Birkholmterrasserne under Farum Midtpunkt.Chaufføren var på vej rundt med kolde fristelser til lørdagshyggen, da en ung mand pludselig dukkede op og truede med en revolver - muligvis af plastic.- Giv mig din taske, kommanderede røveren, men fremfor at give manden kolde kontanter sprang isbil-chaufføren ind i bilen og kørte væk. Den unge mand forsøgte at få døren op, og han hang med på bilen et kort stykke vej, inden han måtte slippe og forsvandt.Hundepatruljer ledte forgæves efter røveren i området, mens politiet sikrede sig spor.Røveriet skete lørdag klokken 17.12, og gerningsmanden beskrives som 14-17 år og af anden etnisk oprindelse end dansk, slank af bygning og iført lyse hip-hop cowboybukser. Han havde en hue på, som var trukket ned over ansigtet. I den var der lavet huller til øjnene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik