Historisk passagerrekord på Kystbanen

Aldrig i Kystbanens 111-årige historie har så mange mennesker kørt med toget som i år. Det sker på trods af, at togene siden nytår har kørt mere og mere uregelmæssigt, skriver Helsingør Dagblad.

Flere og flere tog på Kystbanen er i de seneste måneder
blevet forsinket i forhold til Køreplanen. Kunderne har i
forhold til driftssituationen på strækningen i begyndelsen af
året oftere og oftere måtte finde sig i forsinkede tog.
Regulariteten, som er betegnelsen for, hvor rettidigt togene
kører ifølge køreplanen, er i dag nede på 93,6 mod 95 procent i
januar. Men den dalende rettidighed har ifølge DSBs egne tal
ikke spillet negativt ind på befolkningens lyst til at køre med
Kystbanetoget. Behovet er stigende i takt med binzinprisernes
himmelflugt. Ifølge underdirektør i DSB, Ove Dahl Kristensen, så
er 2008 allerede det år i Kystbanens 111-årige historie, hvor
flest mennesker er steget på toget. - Det seneste rekordår var
2006, siger Ove Dahl Kristensen til Helsingør Dagblad. - Men
indtil videre er de otte millioner passagerer, der kørte med
Kystbanetoget i 2006, steget med 200.000 i det første halvår af
2008, og alt peger på, at passagertallet vil fortsætte med at
stige, så vi ender med et passagertal for 2008 på 8,4 millioner
passagerer. Det er det højeste antal rejsende siden banen åbnede
i 1897, konstaterer Ove Dahl Kristensen. Fremgangen betyder
også, at den tilbagegang på 30 pct af passagererne, som DSB fik
under det omfattende sporarbejde på Kystbanen i sommeren 2007,
forlængst er vundet tilbage. Samlet set fik DSB tre procent
flere passagerer i første halvdel af 2008 - og syv procent i
andet kvartal alene. Og for første gang i mange år havde
togtrafikken i 2008 en større vækst, end biltrafikken havde,
oplyser DSB. Væksten på Kystbanen står - med de flere forsinkede
tog in mente - også i modsætning til DSB-direktør Søren Eriksens
forklaring på den generelt større søgning til togene. - Der er
ingen tvivl om, at velstandsstigningen, vi har oplevet i de
seneste år, har skabt langt flere bilejere - ikke mindst i
hovedstadsområdet. Og det har selvfølgelig øget konkurrencen.
Men når infrastrukturen er i orden, og toget kører til tiden,
som vi har oplevet det seneste års tid, så kommer danskerne i
stort tal over i toget, siger Søren Eriksen til Helsingør
Dagblad Men også i den forløbne sommer har der været gener på
Kystbanen i form af flere sporarbejder, som har spillet negativt
ind på regulariteten og som har ført til indskrænkninger i
køreplanen og til kørestop. Det samme har manglen på lokoførere,
men det er ifølge Ove Dahl Kristensen lykkedes DSB at få styr på
rekrutteringen, så bemandingen nu er oppe på det krævede niveau.
Underdirektør Ove Dahl Kristensen oplyser i øvrigt, at
passagererne på Kystbanen kan se frem til yderligere gener i
forbindelse med den midlertidige lukning af s-togbanen til
Klampenborg fra den 22. september til den 30. november. - Det
betyder, at Kystbanetoget for visse afganges vedkommende også
standser på Charlottenlund station. Det sker uden at vi øger
antallet af tog, så der kan opstå forlængede køretider på disse
ture, varsler underdirektøren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik