Her høstede Stram Kurs flest stemmer - se dit område

Stram Kurs var størst i Vestsjælland, hvor partiet fik 3,5 procent i en af valgkredsene. Se, hvor mange stemmer partiet fik i dit område.

Danernes lys, som Rasmus Paludan ynder at kalde sig selv, blev pustet ned under spærregrænsen under gårsdagens folketingsvalg.

Men selvom det ikke lykkedes Stram Kurs at opnå stemmer nok til at komme i Folketinget, kan Rasmus Paludan og co. alligevel bryste sig af at have fået 63.537 stemmer på landsplan.

Det var især i Vestsjælland, at partiet stod stærkest. Men i også kredsene Faxe, Køge og Greve, som ligger i TV 2 Lorrys sendeområde, var partiet stort ifølge en måling fra KMD.

I Kalundborg stemte 1831 vælgere på partiet Stram Kurs. Det er 3,5 procent af alle stemmerne i kredsen. Slagelse kommer lige efter som det sted, flest satte kryds på partiet. Det er 3,4 procent af stemmerne i kredsen.

I TV 2 Lorrys sendeområde stod Stram Kurs stærkest i Faxe. Her stemte 1231 vælgere på partiet, hvilket er 3,3 procent af alle stemmerne i kredsen.

I Køgekredsen fik de 1.196 stemmer svarende til 2,2 procent, mens de også fik 2,2 procent af stemmerne i Grevekredsen, hvor 995 vælgere stemte på partiet.

Ingen v for sejr i København

I de kredse, hvor Stram Kurs var mindst populær blandt vælgerne, var blandt andet i Slotskredsen, Indre bykredsen og Nørrebrokredsen i København.

Også i kredsene Lyngby og Falkoner fik Stram Kurs mindst stemmer og dermed under 400 stemmer per kredse.

Millioner i partistøtte

På landsplan fik Stram Kurs 1,79 procent af stemmerne.

Det betyder, at partiet som tidligere nævnt fik 63.537 stemmer, og dermed er partiet berettiget til en årlig partistøtte på 2.096.721 kroner.

Set over en periode på fire år - såfremt der går så lang tid til næste folketingsvalg - er der således tale om et samlet beløb på 8.386.884 kroner.

Op til valgdagen har især været spænding om Stram kurs og de tre andre partier uden for Folketinget Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne ville komme ind i Folketinget.

Ud af de fire kom kun Nye Borgerlige over spærregrænsen og fik fire mandater.

Her kan du, hvor mange stemmer Stram Kurs fik i din valgkreds.

Valgkredse i Københavns Storkreds

  • Bispebjerg: 449 stemmer = 1,5 %
  • Brønshøj: 655 stemmer = 1,4 %
  • Falkoner: 249 stemmer = 0,8 %
  • Indre By: 310 stemmer = 0,9 %
  • Nørrebro: 380 stemmer = 0,8 %
  • Slotskredsen: 359 stemmer = 1,1 %
  • Sundbyvester: 528 stemmer = 1,3 %
  • Sundbyøster: 551 stemmer = 1,6 %
  • Tårnby: 715 stemmer = 2,1 %
  • Valby: 522 stemmer = 1,6 %
  • Vesterbro: 473 stemmer = 1,2 %
  • Østerbro: 517 stemmer = 1,1 %

 

Kilde: KMD

Valgkredse i Københavns Omegn Storkreds

  • Ballerup: 909 stemmer = 2,2 %
  • Brøndby: 901 stemmer = 2,4 %
  • Gentofte: 496 stemmer = 1,1 %
  • Gladsaxe: 650 stemmer = 1,7 %
  • Hvidovre: 677 stemmer = 2,2 %
  • Lyngby: 413 stemmer = 1,2 %
  • Rødovre: 910 stemmer = 2,3 %
  • Taastrup: 943 stemmer = 2,3 %

 

Kilde: KMD

Valgkredse Nordsjællands Storkreds

  • Egedal: 652 stemmer = 1,2 %
  • Fredensborg: 490 stemmer = 1,2 %
  • Frederikssund: 957 stemmer = 2,0 %
  • Helsingør: 669 stemmer = 1,7 %
  • Hillerød: 1.051 stemmer = 1,8 %
  • Rudersdal: 452 stemmer = 0,9 %

 

Kilde: KMD

Valgkredse Sjællands Storkreds

  • Faxe*: 1.221 stemmer = 3,3 %
  • Greve*: 995 stemmer = 2,2 %
  • Køge*: 1.196 stemmer = 2,2 %
  • Roskilde*: 937 stemmer = 1,7 %
  • Slagelse: 1.617 stemmer = 3,4 %
  • Vordingborg: 818 stemmer = 2,8 %
  • Ringsted: 1.042 stemmer = 2,6 %
  • Næstved: 1.380 stemmer = 2,7 %
  • Lolland: 827 stemmer = 3,3 %
  • Holbæk: 1.102 stemmer = 2,5 %
  • Guldborgsund: 1.012 stemmer = 2,9 %

 

*valgkredse i TV 2 Lorrys sendeområde

 

Kilde: KMD

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik