Tømmermænd? Her er tre tips til mættende mad dagen derpå

Vi har fået madanmelder hos MigogKBH Rasmus Kramer Schou til at komme med hans bud på det bedste tømmermændsmad i København.

Hovedet trykker, fødderne er ømme, og ånden er lettere syrlig. Det er 1. januar, og dine tømmermænd skal kureres. Vi har fået tre anbefalinger af madanmelder og redaktør hos MigogKBH Rasmus Kramer Schou til lækre, prisvenlige restauranter i København. Se hvilke her.

District Tonkin

Den vietnamesiske sandwich "bahn mi" koster 62 kroner. 
Den vietnamesiske sandwich "bahn mi" koster 62 kroner. 
Foto: Emma Thomas Moesgaard

Ifølge Rasmus Kramer Schou stammer Tonkin fra dengang Frankig havde en koloni i Vietnam med netop navnet Tonkin. Og på restauranten bliver alle traditionerne fra dengang holdt i hævd. Eksempelvis har den vietnamesiske sandwich "bahn mi" både fransk baguette og pate  blandet med koriander og chili. 

- Der er fest i munden, siger Rasmus Kramer Schou om bahn mi'en.

Adresse: 
Mikkel Bryggers Gade 2, 1460 København 
Dronningens Tværgade 12, 1302 København
Store Kongensgade 71, 1302 København 

Priser:
62-98 kroner for en hovedret.

Gasoline Grill

Hos Gasoline Grill kan du vælge mellem fire forskellige burgere.
Hos Gasoline Grill kan du vælge mellem fire forskellige burgere.
Foto: Gasoline Grill

I den mere snaskede afdeling anbefaler Rasmus Kramer Schou burger fra Gasoline Grill, som er kåret til en af verdens bedste.

- En helt simpel, fantastisk lækker burger, siger han.

Adresse: 
Landgreven 10, 1301 København
Niels Hemmingsens Gade 20, 1154 København
Vesterport Station på perronen
Strandgade 95, 1401 København
Carlsbergbyen, Bryggernes Plads 1
Værnedamsvej 1, 1619 København

Priser:
75 kroner for en burger.

Souls

Al mad hos Souls er 100 procent plantebaseret. 
Al mad hos Souls er 100 procent plantebaseret. 
Foto: Souls

Det sunde og plantebaserede Souls er startet op af et par australske surferdudes, fortæller Rasmus Kramer Schou.

- Selv granvoksne mænd, der elsker store portioner, går derfra og tænker: "Nøj, det smagte godt", siger han. 

Adresse: 
Melchiors Plads 3, 2100 København
Nørre Farimagsgade 63, 1364 København

Priser:
110-134 kroner for en hovedret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik