Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i den kommende tid undersøge nærmere, om priserne på smør og gas er steget mere, end det er rimeligt, siden inflationen, energikrise og efterdønninger af corona har sendt priserne på alt fra energi til fødevarer på himmelflugt de seneste måneder.
En undersøgelse, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) satte i gang i slutningen af august, viser nemlig, at priserne på netop de to råvarer er steget uforholdsmæssigt meget i forhold til vores nabolande.
Det skriver erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
- Når vi kan se, at prisen stiger mere på visse produktgrupper i Danmark end i udlandet, så er vi nødt til at finde ud af hvorfor. Derfor sætter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu gang i en endnu mere dybdegående undersøgelse, så vi kan komme til bunds i prisstigningerne, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
De store prisstigninger kan mærkes hos de danske forbrugere, når de skal tanke bilen, betale el- og varmeregningen, og sågar når man tager en liter mælk i dagligvarebutikken.
(Artiklen fortsætter efter tabellen.)
| 200 gram smør | 1 liter letmælk | 2 kilo hvedemel | 400 gram hakket oksekød | |
|---|---|---|---|---|
| Gens. pris i september 2021 | 18,96,- | 10,50,- | 21,76,- | 36,- |
| Gens. pris i september 2022 | 28,- | 14,- | 27,- | 50,- |
| Stigning | 47% | 33% | 27% | 39% |
Flere parametre får priserne til at stige
En stor del af forklaringen skal findes i de øgede udgifter til energi, som såvel fødevareproducenter som varmeselskaber står med, og som i sidste ende rammer forbrugerne.
TV 2 Lorry har for få uger siden undersøgt og forsøgt at forklare nogle af prisstigningerne i dagligvarebutikkerne, og her lød en del af forklaringen også, at råvarepriserne har været på himmelflugt siden coronakrisen – simpelthen fordi efterspørgslen er for stor til udbuddet.
- Prisstigningerne på energi- og råvarer startede allerede under coronakrisen, hvor forsyningskæderne blev brudt. Udbuddet kunne ikke følge med efterspørgslen, og det har presset råvarepriserne op – og dermed producenternes produktionsomkostninger, sagde Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer.
For mælkebonden Rick Van Heesch i Skive har de øgede råvare- og energipriser betydet en firdobling af produktionsomkostningerne, og derfor har de set sig nødsaget til at hæve priserne.
- Prisstigningerne på mælk i butikkerne er med til at holde vores budgetter i balance. De dækker vores stigende udgifter, men vi tjener ikke på det. Prisstigningerne rammer jo alle, og man skubber altid regningen videre i forsyningskæden, siger Rick Van Heesch til TV 2 Lorry.
Styrelse skal holde øje med, om priserne falder igen
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal undersøge prisstigningerne blandt de nævnte produktgrupper nærmere.
Samtidig er det også styrelsens opgave fremover at monitorere, om forbrugerpriserne falder, ”når energi- og råvarepriserne på et tidspunkt falder igen”, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.
Netop den del er blevet nem at styre hos Allé Konditoriet i Valby. Her har man nemlig tilføjet et nyt punkt på alle ekspeditioner, som hedder "energitillæg". Det lyder på to kroner, og ifølge ejeren af konditoriet, Charlotte Køhn, skaber det særskilte tillæg mere gennemsigtighed frem for at lade priserne på bagværk stige igen:
- Vi følte heller ikke, at vi skulle lægge priserne til produkterne, for så bliver det svært at fjerne dem igen til den tid. Det er lettere at fjerne en knap, der hedder tillæg.
TV 2 Lorry har spurgt Erhvervsministeriet, hvilke andre produktgrupper, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal se nærmere på. Ministeriet har ved udgivelsen af denne artikel endnu ikke vendt tilbage med en sådan liste.
