Her er fire gratis oplevelser i nattens mulm og mørke

I maj er naturkyndige er klar til at guide og fortælle om naturen, som den opleves om natten.

Ved du, hvordan man tænder et rigtig lejrbål og tilbereder mad over dets flammer? Eller har du prøvet at gå solopgangsvandring gennem den stille skov i Tisvilde?

Hvis ikke - så får du chancen nu.

I midten af maj arrangerer Nationalparken sammen med Grønnessegård Gods, Nordsjællands Naturskole, Need for Nature og KFUM-spejderne i Græsted en fire gratis naturoplevelser.

Fælles for dem er, at de foregår i de sene aftentimer og om natten - deraf navnet Nat i Naturen - hvor man altså sammen med naturkyndige kan opleve naturen i de timer, man normalt tilbringer i sin seng.

Naturoplevelserne er en del af den landsdækkende kampagne Vores Natur, som gennem hele 2020 og 2021 skal få danskerne ud i naturen.

Der er forskellige arrangementer - nogle for de vandreglade, nogle for de klatreglade - og nogle for de lidt modige.

Under et af de fire naturarrangementer kan man både lære at lave en rigtigt lejrbål, og hvordan man flår og tilbereder en fasan, som man til sidst får lov at nyde ved bålet.

I Græsted vil de lokale spejdere lære de fremmødte at tænde bål i majmørket - og kan man ikke sidde helt stille, kan man være med til at kravle i træer i bålets skær.

Nat i Naturen er støttet af Friluftsrådet med midler fra Aage V. Jensens Naturfond, 15. Juni Fonden og Nordea Fonden. 

Her kan du læse mere om de fire oplevelser:

Nat i naturen

NATTERO

Prøv en anderledes naturoplevelse fredag, hvor I vandrer stille gennem skoven, mens mørket sænker sig, og nattens lyde og dufte tager over. Stilheden og mørket skærper sanserne og får roen til at sænke sig. Aftenen slutter rundt om bålet, hvor der serveres en let anretning med lokale råvarer. 


NATTERAVN

Giv børnene lov til at være længe oppe lørdag for at opleve naturens lyde og dufte, når dagen går på hæld og månen står op. Vi vandrer sammen ud efter sengetid og slutter rundt om bålet, hvor I selv får lov til at prøve at flå, tilberede og spise en fasan. 


BÅLHYGGE OG KLATRING

KFUM-spejderne i Græsted inviterer til en hyggelig lørdag aften i majmørket. Lær at tænde det gode lejrbål, deltag i hyggen omkring bålet, og vær med til at klatre i træer i bålets og lygternes skær.


SOLOPGANGSVANDRING

At opleve natten slippe sit greb, fuglestemmerne tiltage og dagen få overtag er intet mindre end magisk. Søndag morgen kan I komme med på en vandring gennem Tisvilde Hegn, hvor I sammen går gennem den stille skov til havet, hvor vi hilser en ny dag velkommen med lidt lokale lækkerier.


Læs om alle arrangementerne - og tilmeld dig - her.


Kilde: Nat i naturen




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik