Det er dagen derpå efter folketingsvalget, men intet er endeligt afgjort, før de personlige stemmer er opgjort.
Derfor har mange kandidater dagen igennem holdt vejret og ventet på at få at vide, om de er inde i varmen eller ude i kulden. Og nu er tallene endelig trillet ind.
Overordnet kan man se, at Dansk Folkepartis nedsmeltning også har ramt de personlige stemmer hos de enkelte kandidater.
Den notoriske stemmesluger og partistifter, Pia Kjærsgaard, får en heftig lussing af vælgerne og rammes af mere end en halvering af de personlige stemmer.
Derfor ryger hun helt ud af Top 10 på de største stemmeslugere i vores område.
Omvendt flyver Venstres Tommy Ahlers direkte ind på tredjepladsen. En ganske imponerende præstation, eftersom det er hans første valg.
Herunder er storkredsene inddelt i Top 5. Og nederst finder man en samlet Top 10 over de mest populære kandidater i vores område.