Her bor folk på færrest kvadratmeter per person

Ny undersøgelse - der er stor forskel på, hvor meget plads danskerne har til rådighed i deres boliger

Der er stadig langt til asiatiske minilejligheder, hvor hele storfamilier klemmer sig sammen på et mikroskopisk antal kvadratmeter - men der er også steder i Danmark, hvor man skal presse sig noget mere sammen, end gennemensittet af danskere. 

Værst står det til i København, hvor familier og enkeltpersponer i gennemsnit har 40, 1 kvadratmeter til rådighed.

Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Dansk Byggeri. Den gennemsnitlige dansker råder over 52,5 bolig-kvadratmeter, mens folk i særligt hovedstadsområdet har mindre plads.

Pladsmangel i omegnen

Og næsten lige så lidt plads som københavnerne har beboerne i nogle af de københavnske omegnskommuner. Det gælder for eksempel Hvidovre, Rødovre og Albertslund, hvor man har lidt over 41 kvadratmeter per person.

-Antallet af kvadratmeter per person hænger sammen med efterspørgslen på boliger i lokalområdet. En større efterspørgsel presser kvadratmeterprisen op, og det kan sætte en grænse for, hvor stor en bolig, man har råd til at købe. Det er nok noget, mange danskere i hovedstadsområdet kan nikke genkendende til. Og så har husstandsindkomsten, den gennemsnitlige familiestørrelse i de enkelte kommuner samt til- og fraflytninger mellem kommunerne også betydning, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.

Folk får mindre plads

I hovedstadsområdet går udviklingen mod mindre plads per person. For hvor den gennemsnitlige dansker siden 2010 har fået cirka en ekstra kvadratmeter at boltre sig på, så har københavnere fået 2,1 kvadratmeter mindre, mens indbyggerne i omegnskommunerne har 0, 8 kvadratmeter mindre.

-Når det gennemsnitlige antal kvadratmeter per person er faldet så meget i hovedstadsområdet, er det blandt andet fordi, der ikke er blevet bygget nok nye boliger i takt med, at antallet af indbyggere er steget, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

quote Der er ikke blevet bygget nok nye boliger

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri fremhæver i den forbindelse, at mens indbyggertallet i København over de sidste ti år er steget med knap 100.000 personer, så er der opført cirka 24.000 nye boliger. Og det er langt fra nok til at øge antallet af kvadratmeter per person. Ifølge Dansk Byggeri skulle der have været opført 52.000 boliger for at øge antallet af kvadratmeter per indbygger.

Så mange kvadratmeter bor I på i din kommune

Opgørelsen herunder viser, hvor mange kvadratmeter bolig, borgerne gennemsnitligt råder over  i de enkelte kommuner - og hvor meget tallet er steget eller faldet siden 2010.

 

Nordsjælland:

 

Allerød 51,9 kvadratmeter - plus 2,4 siden 2010

Egedal 49,5  Plus 1,2 siden 2010 

Fredensborg 50,8  Plus 0,9 siden 2010

Frederikssund 51,6 Plus 2,3 siden 2010

Furesø 49,7  Plus 0,1 siden 2010

Gribskov 54,0 Plus 2,4 siden 2010

Halsnæs 50,6 Plus 2,0 siden 2010

Helsingør 49,2 Plus 1,5 siden 2010

Hillerød 49,7 Plus 1,0 siden 2010

Hørsholm 57,7 Plus 1,8  siden 2010

Rudersdal 55,2 Plus 1,3 siden 2010

 

Region Sjælland:

 

Stevns 57,7 Plus 2,2 siden 2010

Greve 50,3 Plus 0,6  siden 2010

Køge 49,9  Plus 1,0 siden 2010

Lejre 54,8 Plus 2,3 siden 2010

Roskilde 48,2 Plus 0,7 siden 2010

Solrød 51,3 Plus 0,4 siden 2010

 

Københavns omegn:

 

Albertslund 41,6 Plus 0,8 siden 2010

Ballerup 44,8 Plus 0,6 siden 2010

Brøndby 42,9 Minus 1,7 siden 2010

Dragør 53,1 Plus 0,6 siden 2010

Frederiksberg 46,7 Minus -2,1 siden 2010

Gentofte 52,4 Minus -0,9 siden 2010

Gladsaxe 40,7 Minus -0,7 siden 2010

Glostrup 43,8 Minus -1,5 siden 2010

Herlev 43,1 Uændret siden 2010

Hvidovre 41,1 Minus -1,3 siden 2010

Høje-Taastrup 42,5 Minus 0,9 siden 2010

Ishøj 42,0 Minus -1,1 siden 2010

København 40,1 Minus -2,1 siden 2010

Lyngby-Taarbæk 46,4 Minus -0,5 siden 2010

Rødovre 41,5 Minus -1,1 siden 2010

Tårnby 43,0 Minus -1,0 siden 2010

Vallensbæk 44,0 Minus -2,3 siden 2010

 

Kilde: Dansk Byggeri


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik