Henriette er tidligere ansat på et københavnsk jobcenter.
Hun kender alt til at blive hængt ud på internettet, på sociale medier og få grove SMS´er og mails i fritiden.
- Det har kostet mig min opfattelse af mig selv. Det har kostet mig min søvn og mit overskud. Det gjorde også, at jeg blev i tvivl om, om jeg overhovedet kunne mit arbejde, siger Henriette, som af hensyn til sin tidligere digitale plageånd ønsker at være anonym.
I dag har Henriettes digitale plageånd fortsat polititilhold. Det betyder, at han hverken må kontakte eller omtale Henriette. Og som den første i landet er han i retten dømt til at betale erstatning for digital chikane mod en offentlig ansat.
Det er et år siden.
Siden er der sket store ændringer i måden, kommunen håndterer digital chikane.
- Det har kostet mig min opfattelse af mig selv. Det har kostet mig min søvn og mit overskud. Det gjorde også, at jeg blev i tvivl om jeg overhovedet kunne mit arbejde.
Fra årsskiftet er Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning begyndt systematisk at registrere alle chikanesager og politianmelde borgere, hvis de har chikaneret en eller flere medarbejdere.
Det gælder også i de tilfælde, hvor de udførte handlinger ikke åbenlyst ligger inden for det strafbare område.
Digital chikane
Fra årsskiftet er Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integraftionsforvaltning begyndt systematisk at registrere alle tilfælde af chikane mod de ansatte.
I de tre første kvartaler af 2019 har forvaltningen politianmeldt 10 sager.
Til sammenligning var der i 2017 kun fire sager, som blev politianmeldt.
- Vi tænker, at det må være op til domstolene at lægge linien i forhold til, om der er en sag, der skal føres - om der skal idømmes et ansvar overfor nogen. Men som kommune skal vi stå på medarbejdernes side, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning Skovgaard, Venstre.
24 ud af 34 kommuner i Lorrys sendeområde har anonymt deltaget i en undersøgelse lavet af Danske Kommuner.
38 procent af kommunerne har svaret, at de oplever en stigning i den digitale chikane sammenlignet med for tre år siden - og 29 procent af har svaret, at de har valgt at melde de digitale krænkelser til politiet.
Krænkelser, som i Henriettes tilfælde var dybt personlige oplysninger og billeder af både hende selv og familien, som blev delt på en række sociale medier:
- Det var heller ikke kun kolleger, som kunne se det. Det var familie og veninder, som ringede og sagde 'hvad er det der? Hvad er det, der foregår?', siger Henriette i dag.
Tidligere ved jeg ikke, om man ikke helt troede på medarbejderne - man lod det i hvert fald være op til medarbejderne selv - eller deres fagforening, at overveje, om det skulle politianmeldes. Nu går vi ind og siger - det skal I slet ikke spekulere på. Bolden ligger hos os, og vi politianmelder.
I dag - godt et år efter Henriettes digitale plageånd blev dømt i retten (og pålagt en erstatning på 5.000 kroner, red.) erkender Københavns Kommune, at man som tidligere arbejdsgiver burde have støttet Henriette i langt højere grad.
Og det har været medvirkende til, at kommunen i dag tager digital chikane mod medarbejderne langt mere alvorligt:
- Det gør vi på den måde, at vi som kommune nu går ind og tager ansvaret for det. Når medarbejderne fortæller os, at der har været en episode, så går vi ind og politianmelder det. Tidligere ved jeg ikke, om man ikke helt troede på medarbejderne - man lod det i hvert fald være op til medarbejderne selv - eller deres fagforening, at overveje, om det skulle politianmeldes.
- Nu går vi ind og siger: 'Det skal I slet ikke spekulere på. Bolden ligger hos os, og vi politianmelder', siger Cecilia Lonning Skovgaard, V, til TV 2 Lorry.