Hemmelige bånd afslører Peter Lundin

Den 36-årige livstidsfange Peter Lundin afslører nye detaljer om sit liv og baggrunden for drabet på sin kæreste Marianne Pedersen og hendes to sønner på 10 og 12 år i 2000 på en række indtalte kassettebånd, som han i al hemmelighed har sendt til sin ekskæreste.

Ekstra Bladet har haft lejlighed til at lytte en del af de 45
bånd igennem. På et af båndene afslører Peter Lundin for første
gang, at det var en strid om penge, der fik ham til at gå amok
på den 36-årige kvinde.

- Det var et skænderi om penge, og så blev skænderiet
til.....til....jeg blev totalt ligeglad med det hele, forklarer
Peter Lundin.

Han havde ikke meget til overs for Marianne Pedersen. På
båndet afslører han, hvad han sagde til hende, før han med egne
ord forsøgte at 'rive hendes hoved af':

- Du rager mig en skid, du kan skride ad helvede til, for
du....du er det værste udskud, du er en skide luder, du har ikke
noget bevis.

Ekstra Bladet har også talt med en ekskæreste, der i årevis
var Lundins nærmeste fortrolige. I samtaler under hendes mange
besøg hos Peter Lundin i flere fængsler skal han have forklaret,
at han rutinemæssigt bedøvede Marianne Pedersen med
sovemedicin.

Han benyttede så lejligheden til at stjæle Marianne Pedersens
penge. Pengene brugte han især til bordelbesøg. Lundins bedrag
gik først for alvor op for kvinden aftenen før drabene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik