Hemmelig retssag kan forgylde Parken

Hvis Parken Sport & Entertainment vinder en hidtil hemmeligholdt retssag, kan der være 76 millioner kroner på vej til det kriseramte selskab.

En 10 år gammel skattesag kan sætte en stopper for Parkens øjeblikkelige økonomiske trængsler. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kriseramte Parken Sport & Entertainment har siden 2000 ligget i krig med skattemyndighederne om beskatningen af indtægter ved salg af spillere.

Nu nærmer sagen sig en afslutning, da den skal for Højesteret næste måned.

- Opnår Parken Sport & Entertainment fuldt medhold, vil skat af transferindtægter blive refunderet, fremgår det af det omfattende materiale, som Parken fremlagde i forbindelse med forårets salg af nye aktier for 504 millioner kroner.

Parken-ledelsen sætter ikke beløb på skatteopgøret i materialet. I stedet anføres det, at striden mellem Parken og skattemyndighederne omfatter "beskatningen af transferindtægter og -udgifter for indkomståret 2000/2001 og efterfølgende indkomstår", skriver Jyllands-Posten.

Et kig i Parkens regnskaber for de seneste ni år viser, at Danmarks største underholdningskoncern i den perioden har haft indtægter fra salg af spillere i fodboldklubben, F.C. København, på knap 272 millioner kroner. Med en virksomhedsskat på 28 pct. svarer det til, at der er betalt 76 millioner kroner i skat.

Administrende direktør i Parken Dan Hammer afviser at kaste lys over det hemmelige skatteopgør, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik