Helsingør godkendt som storby

Kort- og Matrikelstyrelsen har anerkendt, at Helsingør og
Espergærde er ét sammenhængende bysamfund, og dermed kan
Espergærdes 11.000 indbyggere lægges til Helsingørs 35.000, så
det samlede befolkningstal når op og runder de 46.000.
Beskeden fra Kort- og Matrikelstyrelsen er kort og præcis:
»Kort- og Matrikelstyrelsen har ændret afgrænsningen af
Helsingør By, så Espergærde by nu indgår i Helsingør By. Der
gøres opmærksom på, at ændringen af indbyggertallet vil afvente
Danmarks Statistiks opgørelse februar 2009«.
Helsingør og Espergærde er dermed fra i går, hvor borgmester
Per Tærsbøl kunne læse meddelelsen fra styrelsen op for
økonomiudvalget, igen én by, som det også var tilfælde før en
størreomjustering af danmarkskortet i 1999.
Formaliteterne må så bare afvente Danmarks Statistiks næste
offentliggørelse til februar af den seneste opgørelse over
landets befolkningstal, før det er helt officielt.
Med et indbyggertal på godt 46.000 passerer Helsingør
Fredericia med 37.000, Silkeborg med 38.500 og Roskilde med
44.000.
Dermed bliver Helsingør anerkendt som Sjællands største by
uden for København, og det vil være væsentligt for
bestræbelserne for at kunne etablere varehuse større end 2.000
kvadratmter.
Kravet er et befolkningstal på mindst 40.000 i en
sammenhængende bypolygon, og det har gjort det muligt at lægge
megavarehuse i Roskilde.
Allerede for godt to år siden dokumenterede Helsingør Dagblad
sammen med teknisk forvaltning, at afstanden mellem Skotterup og
Espergærde var mindre end kravet på højst 200 meter for, at
bebyggelserne betragtes som hængende sammen til én by.
Men til trods for, at Kort- og Matrikelstyrelsen allerede den
gang bekræftede ud fra egne opmålingerne, at Helsingør og
Espergærde var en by, kom der aldrig nogen henvendelse fra
kommunen om at få det registreret.
Først efter at miljøministeren for nyligt gav afslag til et
borgmester-initiativ på at give Køge, Hillerød, Frederikssund og
Helsingør dispensation til at få bygget de helt store varehuse,
gik Helsingør sine egne veje og rettede henvendelse til Kort- og
Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik for at opnår
anerkendelse som en dansk storby.
- Nu må vi så se, hvad det kan bruges til, siger en forsigtig
Per Tærsbøl.Og det bliver embedsværket nu sat på at
undersøge.Det, embedsfolkene skal finde ud af, er, om der nu -
eller til februar - trods miljøministerens afslag på
dispensation er givet frit slag for kommunen til egenhændigt at
kunne give tilladelse til byggeriet af kæmpebutikker, som de
længe har været ønsket fra Byrådets side som trækplastre for det
øvrige handelsliv.Overfor Helsingør Dagblad gav Dansk
Supermarked tidligere i efteråret klart udtryk for, at man
nærmest stod på spring til rykke ind i Helsingør med et Bilka
eller som i Viborg en kombination af et A-Z varehus og en
Netto.6. størst med HumlebækHelsingør er altså nu niende største
danske bysamfund - ottende største provinsby - kun overgået af
København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Randers, Kolding og
Horsens.Og kun beskedenhed gør, at Helsingør ikke rykker endnu
højere op på listen.I henvendelsen til Kort- og
Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik har Byrådet kun bedt om
en sammenlægning af Helsingør By og Espergærde By, men Humlebæk
By kunne også være omfattet af én samlet bypolygon.En bypolygon
beskrives i bekendgørelsen som en sammenhængende bebyggelse,
hvor der højst må være 200 meter mellem husene, men at
offentlige anlæg og kirkegårde ikke tæller. Der tages heller
ikke hensyn til, at bypolygonerne går hen over kommunegrænser.
Espergræde og Gl. Humlebæk er vokset sammen, og mellem Gl.
Humlebæk og Humlebæk ligger kun kirkegården ved Humlebæk
Kirke.Inklusive Humlebæks 10.000 indbyggere ville Helsingør By
kunne registres med et befolkningstal på omkring 56.000.
Det ville gøre Helsingør By større end Horsens med godt 49.500
indbyggere, Kolding med 55.000 og Randers knap 56.000.
Helsingør By ville dermed officielt være blandt Danmarks seks
største byer - hvad i virkelighedens verden også er tilfældet.