Hedegaards attentatmand kan have efterladt spytklat

Et år efter drabsforsøg på debattøren Lars Hedegaard har politiet spor, men er fortsat uden en gerningsmand.

En spytklat på jorden, hvor Lars Hedegaard for et år siden kom i håndgemæng med en ukendt attentatmand, kan ende med at være det afgørende bevis mod gerningsmanden, som endnu er uden for politiets rækkevidde.

Se video: Drabsforsøg mod Lars Hedegaard

Københavns Politi har nemlig fået en ren dna-profil fra spyttet, som dog også kan stamme fra en betjent på arbejde eller en tilfældig forbipasserende hundelufter, da gerningsmanden ringede på hos den 70-årige islamkritiker 5. februar klokken 11.20.

Se video: Attentat

- Vi har en ren dna-profil fra en spytklat, som er fundet ved gerningsstedet, men der er ikke et match i registret. Det er mit håb, at det stammer fra gerningsmanden, siger chef for personfarlig kriminalitet i København, Jens Møller, til Ritzau.

Politi: Vi har brugt året på at efterforske i alle tænkelige retninger

Da Hedegaard åbnede døren, blev der affyret et skud, som gik tæt forbi hans hoved. De to mænd kom i håndgemæng, inden gerningsmanden tog flugten. Politiet anser episode som et forsøg på drab, og en gruppe efterforskere sidder stadig på sagen et år efter.

- Vi har brugt året siden attentatet til at efterforske i alle tænkelige retninger. Det har ikke givet direkte resultat, men vi har ikke lukket sagen, og vi vender fortsat hver en sten, siger Jens Møller.

- Vi ønsker henvendelser fra folk som for eksempel har en konkret mistanke til en person, som enten har talt over sig i løbet af året, har udvist en mistænkelig adfærd eller sympati for den her handling, siger han.

Køber af varebil opgav falsk adresse

En mørkeblå VW-varebil er et af efterforskernes vigtigste spor i jagten på manden, der ringede på forklædt som postbud ved Hedegaards hjem på Frederiksberg.

Den blå varebil med registreringsnumret AW 89 223 kan være brugt af gerningsmanden i forbindelse med angrebet. Den holdt parkeret over for Hedegaards bopæl på dagen, og den holdt der stadig 20. marts, da politiet blev gjort opmærksom på den.

Varebilens tidligere ejer har forklaret, at han solgte den 2. februar gennem Den Blå Avis.

Køberen underskrev sig på slutsedlen som "Mohammed Issa", der tilsyneladende er et falsk navn. Han opgav adressen Murciagade 14, 1.th., 2300 København S. Denne adresse eksisterer imidlertid ikke.

Sælgeren har beskrevet køberen af bilen som en mand på 25-35 år, 175-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har en smal, spids næse og kraftige øjenbryn.

Han beskrives som værende af anden etnisk herkomst end dansk, men han talte flydende dansk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik