Hedebølge får livreddere til at starte sæsonen tidligere

Hedebølgen får livreddere til at rykke ud tidligere langs Nordkysten

Der varsles svedige armhuler og kamp om skyggen, når en hedebølge ruller ind over landet hen mod weekenden.

Højere temperaturer er lig med højere aktivitet på landets strande, og den kommende landsdækkende hedetur får Livredningstjenesten til at åbne på Nordkysten væsentligt tidligere end vanligt.

Sæsonen for livredderne starter nemlig normalt først omkring den 25. juni, hvilket også skulle have været tilfældet i år.

Men når sommervejret tyvstarter, må livredderne følge med.

Derfor vil livredderne være til stede på strandende på Nordkysten allerede fra torsdag, hvor man kan finde dem ved Liseleje, Tisvildeleje og i Hornbæk.

Desuden er redderne allerede rykket ud til Furesøbad.

Det skriver Den Nordsjællandske Livredningstjeneste i en pressemeddelelse.

En hedebølge indtræffer, når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Livredderne kan desuden findes på Nordkysten i weekenden her:

• Hundested

• Liseleje (2 poster)

• Tisvildeleje (2 poster)

• Dronningmølle (2 poster)

• Hornbæk (2 poster)

• Espergærde


Alle weekend-dage 10-18.


Kilde: Den Nordsjællandske Livredningstjeneste


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik