Havbiolog med opsigtsvækkende forslag: Sænk skibe i Øresund

Vrag på havbunden kan være gavnligt for biodiversiteten, fordi det fungerer som et kunstigt rev. Derfor foreslår havbiolog, at man i højere grad bør overveje at sanere og sænke udtjente skibe i Øresund.

Gennem historien er et utal af skibe forlist i farvandene ud for hovedstadsområdet, men på grund af teknologiske landvindinger er synkeulykker efterhånden meget sjældne fænomener.

Heldigvis. Og dog.

For under de rette forudsætninger kan skibsvrag på bunden af havet faktisk være en gave for dyrelivet og være med til at fremme havmiljøet.

Derfor foreslår Jens Peder Jeppesen, der er havbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet i Helsingør, at der fra kommuner og myndigheders side i højere grad bør tænkes i at lade udtjente skibe – for eksempel færger – sænke som vrag i Øresund.

- Som udgangspunkt er de fleste vrag faktisk utrolig værdifulde for bundliv og bundmiljøet. Rene vrag, der er renset og helt fri for forurening, er ganske fornuftige at sænke. Det kunne man godt opfordre beslutningstagerne til at tænke noget mere i, siger Jens Peder Jeppesen til TV 2 Lorry.

- Når skibe sænkes, fungerer det lige som et rev. Det udgør en forandring i havbunden med hårde overflader, der stikker op og giver anledning til, at en masse epifauna (havdyreliv, red.) kan bosætte sig.

Flere fordele

Havbiologen påpeger, at mange af de skibsvrag, der lige nu ligger på bunden af Øresund, gavner havmiljøet af flere årsager. For det første skaber det skjulesteder for et væld af fisk – for eksempel torsk.

- Vi ved, at der er akut mangel på gemmesteder for blandt andet torsk i Øresund. De kan godt lide vrag, fordi de kan kile sig i ind for eksempel lastrum og skjule sig her. Kunne man lave flere gemmesteder for torsk i vores farvand, så ville det være positivt, siger han.

Torskene knytter sig til specifikke vrag

For det andet tiltrækker vragene som kunstige rev dyreliv, der har hjemme på faste og hårde underlag som for eksempel muslinger og søanemoner. Især førstnævnte er som en slags filter med til at rense vandet.

- De lokker så andre dyr til, som så igen lokker andre dyr til og så videre. Og så har man lige pludselig lavet små fødekæder omkring vraget, siger Jens Peder Jeppesen.

Og så kan vrag samtidig være med til at forhindre, at bundtrawl kan finde sted, da trawlere for alt i verden skal undgå vrag, fordi de her risikerer at miste deres net, påpeger han. I lige netop Øresund er dette dog ikke en problematik, da der siden 1932 har været forbud mod bundtrawling.

Gamle havnebusser samler støv

Havbiologens opfordring kommer, mens eldrevne skibe i stigende grad vinder indpas som erstatning for udtjente fossildrevne af slagsen.

For eksempel er flåden af havnebusser i Københavns Havn for nylig blevet udskiftet.

Og det er især ved udskiftning af skibe, man bør overveje, om videresalg af de udtjente fartøjer er en bedre løsning end at rense det for forurenende stoffer og sænke det et strategisk velvalgt sted, påpeger Jens Peder Jeppesen.

Sidste år blev flåden af havnebusser i København udskiftet fra dieseldrevne færger til eldrevne. Nu samler to af de gamle havnebusser støv.
Sidste år blev flåden af havnebusser i København udskiftet fra dieseldrevne færger til eldrevne. Nu samler to af de gamle havnebusser støv.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Trafikselskabet Arriva, som ejer havnebusserne, oplyser til TV 2 Lorry, at man dog ikke skal gøre sig forhåbninger om at se de gamle passagerfærger på bunden af Øresund.

Mens en af de fire nu udskiftede havnebusser er sendt videre til brug i Sverige, er en anden ved at blive bygget om til beværtning. De to resterende er lagt op i Københavns Havn og sat til salg med håb om at finde en køber inden længe.

Skepsis fra naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening er også skeptiske over for forslaget. Det fortæller Henning Mørk Jørgensen, der rådgiver inden for akvakultur og i øvrigt også er havbiolog.

- Ud fra en cirkulær økonomisk tilgang er det bedre, at skibene sendes til ophug, så materialer som metal kan blive genanvendt, siger han.

- Selvom havmiljøet sådan set trives udmærket omkring et vrag, skal vi ikke ud i et eller andet, hvor vi begynder at sænke skibsvrag alle mulige steder. At vi får lavet havbunden til en skrotplads, er ikke den form for naturgenopretning vi går ind for.

I stedet peger organisationen på tiltag som genetablering af stenrev som bedre løsninger, der kan forbedre vilkårene for livet i havet.

Vragsafari som sommerferieudflugt

Gode erfaringer fra Sydfynske Øhav

Skal skibe sænkes med overlæg i danske farvande, så kræver det grønt lys fra et hav af styrelser under Miljøministeriet.

Det viste sig imidlertid svært at få tilbage i 2012, da et tværkommunalt projekt omkring Sydfyn og øerne ønskede at sænke den udtjente færge MF Ærøsund som kunstigt rev i farvandet ud for Fyn mellem Svendborg og Faaborg.

Her afviste Naturstyrelsen og Kystdirektoratet først de fire kommuners ønske om at lave en kontrolleret sænkning af færgen. Men siden gik flere partier ind i sagen, og i 2014 blev Ærøsund renset for miljøskadeligt inventar og herefter sænket.

I efteråret 2014 blev den tidligere færge MF Ærøsund sænket ud for Sydfyn som et kunstigt rev. Sænkningen var et større tilløbsstykke i det sydfynske og betegnes i dag som en succesfuldt tiltag.
I efteråret 2014 blev den tidligere færge MF Ærøsund sænket ud for Sydfyn som et kunstigt rev. Sænkningen var et større tilløbsstykke i det sydfynske og betegnes i dag som en succesfuldt tiltag.
Foto: TV 2 Fyn

I dag er vraget som kunstigt rev blevet et mylder af maritimt liv og betegnes som en stor succes.

- Allerede inden et år var skroget dækket af liv. Det illustrerede meget tydeligt, at havets smådyr mangler steder at sætte sig fast. Vraget sætter fokus på at genetablere nogle af de rev, man har ødelagt ved at hente sten op til molebyggerier. Det er en meget synlig måde at sætte noget ind på kontoen igen. Så selvom det i den store sammenhæng er et lille tiltag, er færgen i sig selv en rigtig solstrålehistorie, udtalte ph.d. i marinbiologi Lars Seidelin til Kristeligt Dagblad tidligere i år.

Aktuelt fokus på rev i Øresund

Netop livet i havet og særligt Øresund er aktuelt på politikernes dagsorden.

I december sidste år indgik Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet en natur- og biodiversitetspakke, der blandt andet indeholdt 10 millioner kroner til forbedring af havmiljøet.

Og onsdag middag annoncerede miljøminister Lea Wermelin (S) med opbakning fra forligspartierne en aftale om at etablere et stort stenrev ud for Taarbæk i Øresund.

- Livet i havet er noget af det vildeste natur, som vi har herhjemme. Og det er under pres. Stenrev er en sjælden naturtype i Danmark, fordi mange sten igennem tiden er blevet fisket op. Nu tager vi et godt skridt på vejen med et nyt stenrev, som skal give tangskove og mere liv under overfladen. Vi giver lidt af det tabte tilbage til naturen, så nye levesteder kan opstå til glæde for både planter, fisk og andre vandlevende dyr, og de mange fugle, der er så afhængige af havet, udtalte miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af det kommende stenrev.

Parterne har tidligere afsat 10 millioner kroner til at genetablere stenrev i Roskilde Fjord og udvidelse et af slagsen ud for Gilleleje.

Skibsvrag som kunstige rev er der dog ikke politisk fokus på. I hvert fald for nu.