Hash-forbud består under rødt flertal

Et eventuelt nyt rødt flertal i Folketinget giver ikke grønt lys til legalisering af hash.

      Det sker selvom især SF og Enhedslisten har kritiseret regeringens nul-tolerancepolitik overfor hash-rygning.
      En politik der giver politiet ret til at udskrive bøder for at besidde selv små mængder hash.
      Men SF vil ikke stille ultimative krav for at få afskaffet forbuddet, selvom det siden 2001 har været partiets officielle holdning at afkriminalisere hash.
      SF's formand Villy Søvndal sagde i 2007 på et pressemøde at "SF ville afkriminalisere hash, så den fjernes fra det hårdkogte miljø omkring bander, der også beskæftiger sig med prostitution og hårde stoffer.."
      I dag er tonen væsentligt mildere i SF.
      - Der ligger en landsmøde-beslutning om afkriminalisering af hash, men som jeg ser det lige nu, er der ikke flertal for afkriminalisering og vi vil ikke stille ultimative krav, siger SF's retspolitiske ordfører Karina Lorentzen til DR Nyheder.
      Hun er dog stadig modstander af den stramme hash-lovgivning.
      Jeg kan ikke se at det nytter, at unge mennesker bliver' straffet med bøder for at ryge hash. Det er ofte sårbare unge med andre problemer. Flertallet af hashrygerne kan godt håndtere deres forbrug, siger SF's retspolitiske ordfører.
      Hos Enhedslisten er fri hash en mærkesag og noget partiet vil arbejde hårdt for at få en eventuel rød regering til at indse. Det siger retspolitisk ordfører, Line Barfoed.
      -Det er væsentligt at vi får statskontrol med salget af hash i stedet for at det er de kriminelle bander der står for det. Derfor er det noget vi vil hive frem igen og igen, siger Line Barfoed.
      Hvis oppositionen får flertal efter et valg, vil den ha' nedsat en kommission, der bl.a. skal pege på fornuftige løsninger omkring legalisering, forebyggelse af hashmisbrug og se på skadevirkninger af hashrygning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik