Har du også undret dig? Derfor er motorvejene mod København mørklagte

Vejdirektoratet har skruet ned for lysblusset for at spare på energien

Har du lagt mærke til, at de førhen veloplyste motorveje nu henligger i mørke? Sådan skal det være, for nu sparer vi på energien.

Da motorvejene ind mod København blev etableret, så skulle de være topmoderne. Og selvom trafikmængderne dengang var helt anderledes, end vi kender dem i dag, så vurderede man, at den tættere trafik kunne have gavn af, at motorvejene var oplyst. Og det blev de.

Så særligt i vinterhalvåret havde myldretidstrafikanterne lys fra oven, når de kørte ind mod byen - og hjem igen.

Men nu er det slut. Vejdirektoratet ønsker at spare på energien, og lyset er blevet slukket - i første omgang som led i et et-årigt forsøg.

Vejdirektoratet har dels slukket lyset på motorvejenes store vejvisningstavler. Forsøget har nemlig vist, at bilernes lygter er effektive nok til at oplyse dem, og samtidig kører så mange bilister med gps, at de finder vej alligevel.

Og ud over tavlerne, så har store dele af indfaldsvejene til København mistet deres lys fra meterhøje lysmaster, der står langs vejene.

De to tiltag sparer 1.850 MWh om året - og det svarer til strømforbruget i omkring 400 parcelhuse. Det giver en lavere CO2-belastning, og Vejdirektoratet får en elregning, der bliver cirka 3,5 millioner kroner mindre.

- Det er klart, at det også har en betydning, at vi kan spare penge på at nedsætte energiforbruget fra belysningen af vores veje, siger Michael Aakjer Nielsen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Han fortæller samtidig, at på statsvejnettet er Vejdirektoratet ved at gå over til LED-belysning, og det kommer også til at give en besparelse.

- Som statslig myndighed har vi et ansvar for at sikre, at vi hele tiden bruger skattepengene så fornuftigt som muligt. Men det klimamæssige aspekt ved besparelserne i energiforbruget har også vejet meget tungt, forklarer han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

mændenes hjem

Hjemløse sælger juletræer og får indtjeningen i egen lomme

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Pernille Rosenkrantz-Theil

Minister i samråd om svigt på kostskole: Det må ikke kunne ske

Ventetid på køreprøver spreder sig til transportbranchen

playDaniel og Delshad sidder fast i deres uddannelse - venter måneder på lastbilkørekort

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere