Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

Ved du, hvem eller hvad byerne er opkaldt efter? Tag quizzen og bliv meget klogere på, hvorfor Sengeløse, Hundested og en række andre byer hedder, som de gør.

Måske kender du historien om din egen hjembys oprindelse, og hvad den er opkaldt efter. Eller måske tror du fejlagtigt, at du gør.

Der findes nemlig mange forskellige tolkninger og sagn fra gammel tid, som ikke nødvendigvis er helt sandfærdige eller troværdige, men som lystigt bliver fortalt videre som den ”rigtige” historie. Måske fordi den er lidt sjov, spændende eller anderledes. 

Men så rammer virkeligheden, når man finder ud af, at ens hjemegn bare er opkaldt efter en efter en kedelig å eller et bakkedrag, og så er det måske alligevel ikke helt så interessant at fortælle videre, når der ikke lige kan smøres lidt ekstra krydderi på.

Herunder kan du prøve  kræfter med quizzen om 20 bynavnes oprindelse. Se, hvor mange du kender - og hvor mange du må gætte dig frem til.

Stavemåder ændrer sig markant

I gamle dage, for omtrent 700-1000 år siden opstod mange danske byer. I hvert fald er det i den tid, at flere af byernes navne bliver nedfældet for første gang, og hvor man kan se udviklingen i, hvordan stavemåderne ændrer sig henover århundrederne.

Tag for eksempel Vanløse, der i dag er en bydel i Københavns Kommune. Vanløse har været stavet på mange forskellige måder såsom Hwanløsa, Wanløse, Wandløse, Vanneløsse og Vandløse. I et pavebrev til biskop Absalon fra 1186 står det endda opført som Huanloese.

Og så er vi end ikke kommet til, hvad Vanløse i virkeligheden er opkaldt efter. For det er vel ikke andre end småbørn og de mest inkarnerede stamværtshusgæster, der reelt tror på, at det er fordi man i gamle dage løb tør for vand.

Hjemmesiden Danmarks Stednavne, udarbejdet af Københavns Universitet, er et brugbart værktøj til at lære om netop stednavnene i Danmark, og heri står der om Vanløse, at forleddet ’van’ tidligere har været tolket som den spiselige plante kvan, som på oldnordisk hed hvonn. Men den forklaring er der senere blevet sået tvivl om, fordi kvan ikke har været del af den danske flora. 

Hvilken forbindelse har Vanløse mon til Harrestrup Å?
Hvilken forbindelse har Vanløse mon til Harrestrup Å?
Foto: TV 2 Lorry

Der kunne i teorien være tale om en anden plante, der mindede om, men et andet argument – der taler imod - er, at der ikke er mindelser om, at ordet kvan har været brugt i det danske sprog før omkring år 1700 – altså længe efter at Hwanløsa, Vanneløsse eller hvordan det nu blev stavet, blev navngivet.

I stedet hælder den senere stednavneforskning mod, at Vanløses navn udspringer af Harrestrup Å, som i gamle dage hed ’Hwatn’. Og da den gamle danske endelse -løse kan betyde lysning eller eng, så kan Vanløse i dag bedst tolkes som ’Harrestrup Å's eng’.

quote I dag er stednavne bare en etikette, som har mistet den sproglige betydning. Men i gamle dage var det nyttig viden og en slags sproglig navigation.

Michael Lerche Nielsen, lektor i navneforskning på Københavns Universitet

En palet af tolkningsmuligheder

For at hitte rede i de mange beskrivelser og forstå de op mod 1000 år gamle ord fra det olddanske ordforråd, er det en klar fordel, hvis man er uddannet stednavneforsker ligesom Michael Lerche Nielsen, der er lektor i navneforskning på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

- Jo længere tilbage i tid, desto sværere bliver det selvfølgelig at afkode. Så man skal have viden om sprogets historie og vores ordforråd, det er med til at give en hel palet af tolkningsmuligheder. Men forskellene på endelserne hjælper os noget af vejen. Når et bynavn netop ender på by, ved vi, at de stort set aldrig er navngivet efter personer, som tilfældet er med endelser på -rup og -strup, som for eksempel i Tåstrup, hvor det er mandsnavnet Torsten, der har lagt navn til, siger Michael Lerche Nielsen.

Herunder kan du se oversigten over, hvornår de forskellige endelser stammer fra.

Kilde: Københavns Universitet

Giver ikke mening i dag

Når endelsen er fastslået kan man se på, hvilke andre ord, de er sammensat med. De gamle stednavne har stort set altid en konkret betydning og er derfor typisk navngivet efter noget, der var i nærheden, hvis byen for eksempel lå placeret ved en sø, en bevoksning af træer eller nede i en dal.

Det kan godt være stednavnene ikke giver så meget mening for os, der lever i dag, for vi foretager ikke den samme afkodning af stednavnet, som folk i gamle dage, når de skulle rejse hen mod et nyt, ukendt sted.

Men det har vi nu som sådan heller ikke brug for at forstå, mener Michael Lerche Nielsen.

- I dag er stednavne bare en etikette, som har mistet den sproglige betydning. Man behøver jo ikke at vide, at Holte er et ord for skov. Man kan leve et helt liv i Holte uden at vide det, og fremmede kan uden problemer tage dertil uden at kende til bynavnets betydning. Men i gamle dage var det nyttig viden og en slags sproglig navigation, som man kunne pejle efter. Det er derfor, man ofte navngav byerne efter de forhold, der nu engang var i området.

quote Vores sprog har udviklet sig utrolig meget henover de seneste tusinde år, og noget af den viden, man har haft engang, eksisterer ikke mere

Michael Lerche Nielsen, lektor i navneforskning på Københavns Universitet

- Vores sprog har udviklet sig utrolig meget henover de seneste tusinde år, og noget af den viden, man har haft engang, eksisterer ikke mere. Tag for eksempel en by som Lundtofte lidt uden for Lyngby. Selvom den ligger ved siden af Dyrehaven, og der er lunde, så har det ikke noget med navnet at gøre. Det gamle ord ’lughn’ er derimod navnet på den å, vi kalder Mølleåen i dag, og deraf fik Lundtofte sit navn. Men det kan man jo ikke gennemskue i dag, hvis man ikke har specifik viden om det, siger Michael Lerche Nielsen.

Hvor Lundtofte er et ret konkret eksempel, så er det derimod noget sværere at fastslå, hvorfor Slangerup hedder Slangerup.

Der er mange sagn, fortolkninger og forklaringer. Og en af de mere usandsynlige går på, at stednavnet nærmest har direkte forbindelse til Gud. Slangerup lå i nærheden af de andre landsbyer Manderup og Kvinderup, og det gav anledning til et sagn om at Paradiset har ligget på denne egn. Men slange var slet ikke et ord man brugte i middelalderen. Det gamle nordiske ord for slange er orm, så i så fald skulle byen have heddet noget andet.

Andre fortællinger går på, at navnets oprindelse stammer fra et feltslag eller en mand ved navn Slag, da byens navn også skulle være skrevet som Slagethorp. Andre mener, at navnet simpelthen skyldes en forbiløbende å, som går i slangebugter og så var der dem, der troede på, at den store mængde slanger (læs: snoge), som fandtes i åen og i de nærliggende enge, var årsagen til bynavnet.

Tysk fyldte 60 procent af det danske sprog

Men alle disse forklaringer er temmelig usandsynlige.

Da bynavnet ender på -rup taler meget for, at forleddet stammer fra den persons navn, som var den første beboer af stedet. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at en mand ved navn Slange eller Slangir bosatte sig i området og grundlagde en boplads.

Som nævnt med Vanløse-eksemplet, så kunne stavemåden af et stednavn forandres mange gang i løbet af årene, men det tror navneforskeren ikke vil fortsætte i samme stil mange år ud i fremtiden.

- Det er svært at sige, hvad der sker. Men man kan sige, at de helt store skift i dansk sproghistorie sker i slutningen af middelalderen. Vi begynder at bygge byerne ud, og vi får en masse specialiserede håndværkere ind, som oftest er indvandret fra tysktalende områder. De tager hele deres ordforråd med, og det fik enorm indflydelse på det danske sprog, da tyske ord stort set fyldte 60 procent.

- Og selv om vi har meget engelsk påvirkning i vores sprog i dag, så tror jeg ikke, at det på samme måde kommer til at rykke voldsomt i det danske sprog, så på den måde er vi måske tæt på endestationen, slutter Michael Lerche Nielsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre_ Motocross

playLaura er danmarksmester i motocross - nu forbereder hun sig på næste svære skridt

def_thumb,50_percent

playOplev naturen: Lav vild mad med spiselige planter

Bjarne Reuter

Disse 10 modtager flest bibliotekspenge: Brønshøj-forfatter indtager førsteplads

20190718-201441-L-1920x1280we

Ny festival i København vil byde 30.000 gæster velkommen til sommer

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere