Hans er affaldshelt for 10. år i træk: Skal du være med?

Danmarks Naturfredningsforening har brug for flere frivillige, der har lyst til at finde affaldsposerne frem og få beskidte hænder.

Tusindvis af danskere mødes hvert år for at samle affald i naturen.

Dansk Naturfredningsforening arrangerer nemlig hvert år en landsdækkende affaldsindsamling

Men for at det overhovedet kan lade sig gøre, er der behov for ildsjæle, der har lyst til at skifte sofaen ud på en søndag og i stedet drage ud i det kolde vejr med en affaldspose i hånden.

For Hans Philipsen har det ikke været et svært valg. Han skal nemlig stå for den årlige affaldsindsamling i Lynge for tiende år i træk:

quote Vi får det rent og ryddeligt, og det er meget hyggeligt

Hans Philipsen, Indsamler, Lynge 

- Vi var nogle hundeluftere, der gik i naturområdet og samlede lidt ind, så fandt vi ud af, at der var en landsdækkende affaldsindsamling, og nu tager vi den hel store tur hvert år, fortæller Hans Philipsen til TV 2 Lorry.

Når affaldsheltene møder op, får de en affaldssæk, en gribestang og en arbejdsvest, og så er de klar til at drage på affaldsjagt i naturen.

Konkurrence om cigaretskodder 

Efter rengøringsturen i naturen mødes alle indsamlere igen for at sortere affaldet. Men i år skal de som et nyt tiltalg være på udgik efter noget helt bestemt. 

- Der er lavet en konkurrence om, hvem der samler flest cigaretskodder. Så dem skal vi også tælle bagefter, forklarer affaldshelt Hans Philipsen fra Allerød, Lynge. 

quote Vi sender et signal ud til resten af Danmark om, at det ikke er i orden at smide affald i naturen.

Anders Vogel, Projektleder, Danmarks Naturfredningsforening

Ifølge Hans Philipsen er det oftest de samme, der kommer igen år efter år. 

- Vi får det rent og ryddeligt, og det er meget hyggeligt. De fleste tager også deres børn med på turen, siger han. 

Hvis du vil hjælpe til:

Hvis du er interesseret i at deltage til den årlige rengøring af naturen, kan du finde de forskellige indsamlingssteder her.

Indsamling med et budskab 

Tilmeldingen i de lokale indsamlinger er oprettet, og hundredevis affaldshelte har da også allerede tilmeldt sig, men der er altid behov for flere hænder, når det er oprydningsdag i naturen.

Derfor søger Danmarks Naturfredsforening det de betegner som 'affaldshelte' for en dag.

- Vi sender et signal ud til resten af Danmark om, at det ikke er i orden at smide affald i naturen, og at vi godt kan gøre en forskel, siger Anders Vogel, som er projektleder hos Danmarks Naturfredsforening. 

Anders Vogel forklarer, at de er opmærksomme på, at de ikke kan fjerne alt affald, men de kan få ryddet lidt op og samtidig komme ud med deres budskab. 

quote Man bliver grebet af det, man kan ikke gå på gaden nu uden at samle affald op.

Hans Philipsen, Indsamler, Lynge 

- Vi bruger det til at fortælle, at vi skal blive bedre til ikke bare at smide affald ud i naturen.

Den store landsdækkende affaldsindsamling starter allerede fra mandag den 25. marts frem til den 29. marts, hvor det er skoler og institutioner, der samler affald ind.

Sidste år var 140.000 børn mødt op for at samle ind på landsplan.  

Det hele kulminerer søndag den 31. marts, hvor både privatpersoner, foreninger og virksomheder er  inviteret til at finde skraldeposerne frem og rydde op i naturen. 

Affaldsindsamling i Danmark 

  • Sidste år blev der afholdt 1000 indsamlinger i hele landet. 
  • 200.000 danskere deltog sidste år. De samlede 173.000 kilo affald - heriblandt 102.000 dåser. 
  • Over de seneste 10 år er der indsamlet 1,5 million dåser - 90 % uden pant.
  • Indsamlingen har eksisteret siden 2006.

 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Ifølge Hans Philipsen har den årlige indsamling dog også haft en 'negativ' effekt på ham i hverdagene.

- Man bliver grebet af det. Man kan ikke gå på gaden nu uden at samle affald op, fortæller han. 

Gennem årene er der naturligvis fundet nogle sære ting i naturen. Du kan læse om nogle af de ting her.

Her er eksempler på nogle af de affaldshelte, som TV 2 Lorry tidligere har talt med. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik