Halvt så meget støj i nye lejligheder

Musik er dejligt - når man selv vælger, hvad der spilles, og hvor højt det lyder. Når det er naboen, der støjer, fører det meget ofte til nabostridigheder. Men nu er Erhvervs- og Byggestyrelsen på vej med skrappere regler for, hvor lydtætte nye lejligheder skal være, fortæller Radioavisen.

Fra 1. august skal nybyggede boliger lydisoleres langt bedre
end i dag. Desuden skal alt nybyggeri testes, så der er
dokumentation for, at der ikke er utætheder.

Johnny Frank Nielsen bor i Kastrup på Amager og er en af dem,
der ved, hvor meget støj fra naboen kan genere.

Naboen spillede ofte høj musik til den lyse morgen, og det var
ved at drive Johnny Frank Nielsen til vanvid.
- Det startede omkring midnat, og så fortsatte det frem til
klokken 4-5, nogle gange 6 om morgenen. Politiet har været ude
mindst 25 gange hos ham, og to af gangene har de måttet have en
låsesmed med, simpelthen fordi de ikke kunne få ham til at
stoppe, fortæller han til Radioavisen.

De det var værst, sendte Johnny Frank Nielsen klager til
politiet, boligforeningen og kommunen i en lind strøm. Han var
mere og mere påvirket af naboens natlige musiktrang. Specielt
jobbet som fotograf var svært at passe.

- Det var, som om jeg havde været på en druktur, fordi jeg var
så tæsketræt, fortæller Johnny Frank Nielsen.
Johnny Frank Nielsen får ikke gavn af de strammere regler, for
de gælder kun for nye lejligheder. Men til gengæld er de
temmelig omfattende, fortæller civilingeniør i Erhvervs- og
Byggestyrelsen, Einar Jerking:

- De nye krav svarer faktisk til, at man vil opleve, at støjen
er halveret. Det er en væsentlig skærpelse, der sker. For de
fleste byggerier skal der laves helt andre gulvkonstruktioner og
dyrere vægkonstruktioner, fortæller han.

Selv om det ikke gavner Johnny Frank Nielsen, så glæder det
ham, at der nu bliver stillet skrappere krav til fremtidens
lejligheder. - Det ville være fantastisk, for som jeg kunne
forstå på mange af de politifolk, der var her, er det et
problem, de møder konstant, siger han til DR Nyheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik