- Lyde kender jo ikke kommunegrænser, og derfor bør regeringen tage ledelse på opgaven, siger byrådsmedlem for Socialdemokraterne Bjarne Langkilde.
Han er sammen med resten af byrådet enig om, at regeringen har ansvar for at få organiseret en indsats, så man kan få identificeret de støjkilder, som flere borgere i landet klager over, ødelægger deres nattesøvn og nerver.
- Folk, der ikke hører lyden, ved ikke hvor rædselsfuldt det er. Man ligger og ryster og sveder om natten, og det giver stress-symptomer, siger tidligere byrådsmedlem for Konservative i Halsnæs Kommune Elsebeth Wedel.
Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Karen Ellemann.