Hænder søges: Dansk Byggeri frygter håndværkermangler i tusindvis

Trods fremgang i antallet af lærlinge ser formanden for Dansk Byggeri Hovedstaden med bekymring på fremtiden.

Denne historie rummer både en god og en dårlig nyhed.

Den gode er, at bygge- og anlægsvirksomheder det seneste år har ansat flere lærlinge. Hele 17 procent.

- Det er bestemt positivt, siger Mads Raaschou, der er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, til TV 2 Lorry.

-  Men det kan gøres meget bedre, tilføjer han. 

Den dårlige nyhed er således, at der alligevel kan komme til at mangle uddannede håndværkere i tusindvis. I en analyse fra Dansk Byggeri lyder vurderingen på hele 17.000 uddannede medarbejdere om kun 10 år.

Udfordringen er nemlig, at mens nogle håndværkerfag har en overflod af potentielle lærlinge, så forholder det sig lige omvendt andre steder, forklarer Mads Raaschou.

Søger en møbelsnedker lærlinge, så er der straks tyve arme i vejret. En murer må derimod spejde langt efter et par unge hænder. 

quote Den største opgave er at gøre erhvervsskoler som helhed til et interessant valg.

Mads Raaschou, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden

Stadig ikke et populært valg

Baggrunden for problematikken står tydeligt frem, når man ser på de unges uddannelsesvalg i Region Hovedstaden.

I år var tilslutningen til erhvervsskolerne på 13,7 %.

Værst ser det ud i Rudersdal med bare 4,1 procent ansøgere. Det svarer til, at blot 31 af kommunens 761 unge har søgt ind på en erhvervsskole efter 9. eller 10. klasse. 

Det viser en analyse fra Agenda (Dansk Arbejdsgiverforening).

- Den største opgave er at gøre erhvervsskoler som helhed til et interessant valg, mener Mads Raaschou. 

Han mener, at det både handler om at sætte ind over for eleverne i folkeskolen- og deres forældre. Der er nemlig en udbredt skepsis over for at gå andre veje end gymnasiet. 

I indslaget i artiklen ses et af Dansk Byggeris egne intiativer, Byggeboxen, hvor 4. - 7. klasser kan komme ind bag hegnet i på byggepladserne.

Branchen har dog fået en politisk håndsrækning. I sidste måned fremlagde regeringen nemlig et nyt udspil, der skal styrke erhvervsskolerne med to milliarder kroner over de næste fire år.

Det bygger oven på en stor erhvervsskolereform fra 2014. Her lød målsætningen, at hver fjerde elev, der forlader folkeskolen i 2020, skal vælge en erhvervsuddannelse. I vores område er det faktisk kun Stevns, der er over målet.

På kortet kan du se, hvor stor en del af de unge i din kommune, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik