Hæderkronet advokat i opråb: Sagsbehandlere er enevældige konger

Retsikkerheden for samfundets mest udsatte og syge borgere er i dag voldsomt truet. For der er ingen domstolskontrol med kommunerne. Det mener advokat, som dagligt møder borgere, der bliver udsat for ulovlig sagsbehandling.

I Københavns Nordvestkvarter bliver advokaten Mads Pramming overdynget af henvendelser fra borgere, som er blevet klemt i det kommunale system.

quote Det betyder reelt set, at vi i dag har et system, hvor sagsbehandlere i f.eks. København, Frederikssund og Gribskov Kommune er enevældige konger.

Mads Pramming, Advokat, Ehmer Pramming Advokater

- Det er hammersyge folk, som er endt i nogle helt ulykkelige situationer. De kan ikke forsørge sig selv og kan ikke klare sig uden hjælp. Men alligevel får de at vide af myndighederne, at de da sagtens kan klare sig selv. De skal bare tage et arbejde, siger Mads Pramming til TV 2 Lorry.

Advokaten oplever, at i rigtig mange af borgernes sager er der graverende fejl i sagsbehandlingen. Men selvom borgernes sager er fyldt med eksempler på ulovlig sagsbehandling og tvivlsomme afgørelser, får det ingen konsekvenser for de kommuner, der laver fejlene.

For domstolene vil ikke røre sagerne med en juridisk ildtang.

Flere advokater råber vagt i gevær - dagligt møder de udsatte borgere, der bliver udsat for ulovlig sagsbehandling her i kommunerne i hovedstadsområdet. Men ulovlighederne har ingen konsekvenser for kommunerne. For domstolene, som ellers altid fungere som kontrollerende 3. statsmagt - vil ikke røre sagerne fra kommunerne med en ildtang.

- Lige meget hvad kommunerne finder på, så kan borgerne ikke gå til domstolene og få dem til at sige, hvad der er en rigtig og en forkert fortolkning af loven på f.eks. beskæftigelses- eller socialområdet. For når det handler om myndighedsvurderinger, vil domstolene ikke blande sig, siger Mads Bramming.

Han påpeger, at det socialretlige er det eneste juridiske område, hvor den 3. statsmagt ikke kontrollerer den udøvende magt.

Dermed bliver borgere på offentlig forsørgelse fanget i magtesløshed uden retssikkerhed.

- Det er jo en helt urimelig afgørelse at sige til et sygt menneske, som har ligget i sin seng i 20 år og har modtaget hjemmehjælp og alt muligt andet, at de kan sagtens arbejde og så nægte dem en førtidspension. Det er så åbenlyst forkert, men hvis vi tager sagen til domstolene, siger de, at det vil de ikke blande sig i, siger advokaten.

På TV 2 Lorry har vi det seneste års tid fortalt om adskillige syge borgere - særligt i Københavns Kommune - som er blevet klemt i systemet.

Læs nogle af deres historier her:

Sagsbehandlere er enevældige konger

Årsagen til at domstolene ikke vil røre ved myndighedernes afgørelser skal findes helt tilbage i enevældens tid i 1600-tallet, fortæller advokat Mads Bramming. For her var kongen den overordnede myndighed, og hans afgørelser var uomtvistelige.

- Det er en tradition fra enevælden, som betyder, at domstolene i Danmark er yderst tilbageholdende og ikke blander sig, når det er en myndighed, som har lavet en vurdering. Det betyder reelt set, at vi i dag har et system, hvor sagsbehandlere i f.eks. København, Frederikssund og Gribskov Kommune er enevældige konger, siger han.

- Så hvis de beslutter sig for, at du godt kan arbejde, hvis du får nogle varmtvandsbehandlinger, selvom du mangler både ben og arme, så er det bare, sådan det er. Det er jo helt absurd, at man ikke kan gå i retten, når man får en åbenlys forkert afgørelse fra en myndighed, siger Mads Pramming, som i år modtog Dreyers Fonds Hæderspris for sit store samfundsengagement som advokat.

En forvaltningsdomstol kan være løsningen

Det retsikkerhedsmæssige problem har således eksisteret i adskillige århundrede. Men kontanthjælpsreformen fra 2013 kombineret med nogle nidkære økonomisk trængte kommuner, har ifølge Mads Pramming fået problemet til at vokse.

- Med den reform fulgte en ekstremt stram måde at fortolke loven på hos visse kommuner, understreger advokaten.   

Mads Pramming foreslår, at man enten opretter nogle forvaltningsdomstole, som kan håndtere myndighedernes tvister med borgerne.

- Ellers kunne Folketinget jo bare beslutte at indskrive i loven, at de nuværende domstole skulle blande sig i myndighedernes afgørelse, siger Mads Pramming. 

Forvaltningsdomstole findes i de fleste andre vesteuropæiske lande, hvor de udgør et særligt system ved siden af de almindelige domstole, hvor borgere kan få afgjort tvister mellem dem selv og myndighederne.

Ankestyrelsen hjælper ikke

I Danmark har borgerne siden 1973 haft mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis de er uenige i en afgørelse, som kommunen har truffet om sociale ydelser.

Men ifølge Mads Pramming læner Ankestyrelsen sig ofte op ad kommunernes afgørelser. Og hvis sagerne i sjældne tilfælde afprøves ved en almindelig domstol, så går domstolen sjældent ind i substansen.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening for at høre deres kommentar til det nuværende kontrolsystem med kommunernes afgørelser og en eventuel forvaltningsdomstol.

Men ifølge deres presseafdeling udtaler de sig kun, hvis regeringen kommer med et konkret lovforslag om en forvaltningsdomstol.

Folketinget afsætter penge

Regeringspartiet Venstre har tidligere luftet tanken om en forvaltningsdomstol. Flere partier bakker op. Men et decideret lovforslag er det endnu ikke blevet til.

Derimod afsatte en bred forligskreds i Folketinget for nyligt 12 millioner kroner af satspuljemidlerne til at undersøge mulighederne for at styrke retsikkerheden på det sociale område. 

- Vi har oplevet problemer med Ankestyrelsen. Både i forhold til lange sagsbehandlingstider, men også i forhold til at de tit bare giver kommunerne medhold. Så der er et reelt problem, vi skal have kigget nærmere på. Derfor har vi (satspuljeforligskredsen - red.) iværksat en undersøgelse, som skal afdække problemets omfang, så vi eventuelt kan finde et alternativ til Ankestyrelsen på et oplyst grundlag, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, til TV 2 Lorry.

I partiernes aftaletekst står der blandt andet:

- Der afsættes i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2022 til gennemførelse af initiativer, der skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område. Forslag hertil skal indeholde en forankring af en styrket indsats i en institutionel enhed. Forslagene forhandles med partierne bag satspuljeaftalen inden 1. marts 2019.

- Men kan man så ikke risikere, at det ender som en syltekrukke. Er der ikke behov for, at der sker noget for at forbedre borgernes retssikkerhed nu?

- Det skal absolut ikke ende som nogen syltekrukke. Derfor har vi også allerede aftalt at mødes alle forligspartierne inden marts og simpelthen få skrevet kommisoriet for denne her opgave. For vi har travlt. Det er jo afgørende for vores samfund, at kommunerne forvalter vores love korrekt, og vi skal have styrket borgernes tillid til systemet, siger Hans Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik