Haarder kræver løsning på skadestuekaos nu

Regeringen lægger pres på Region Hovedstaden for at finde en løsning på de lange ventetider på skadestuerne.

12 timers ventetid på at blive behandlet på hovedstadens skadestuer er aldeles uacceptabelt.
Det mener sundhedsminister Bertel Haarder (V), som nu afkræver regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) en hurtig løsning på skadestueproblemerne. Kan hun ikke det, giver det ingen mening at have regionerne, lyder det fra ministeren.
- Hvis ikke vi kan stole på, at regionerne lever op til deres ansvar, når der optræder så skandaløse forhold, så har de ingen berettigelse. Deres berettigelse er, at de tager ansvar for at løse problemerne i regionens sygehusvæsen, siger Bertel Haarder til Berlingske.
Han vil tage sagen op med Danske Regioner.
Hans partifælle Eyvind Vesselbo, der også er viceborgmester i Gentofte Kommune, går skridtet videre. Han mener ikke, at Vibeke Storm Rasmussen har udvist rettidig omhu, og vil på Venstres sommergruppemøde om tre uger foreslå, at Region Hovedstadens økonomi bliver kulegravet.
Regionsrådsformanden forsikrer, at hun arbejder på at løse problemerne.
- Selvfølgelig er det os, som skal løse problemerne, og det vil vi også gøre. Vi er gået i gang med det, vi kan, og der er sat fokus på det ledelsesmæssigt, men det er ikke noget, man kan løse med et snuptag, siger Vibeke Storm Rasmussen til Berlingske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik