Gymnasier håndplukker elever

Op til ti af hovedstadens mest populære gymnasier udvælger elever på baggrund af personlige ansøgninger. I et bilag til det normale ansøgningsskema skal kommende elever vise, at de passer ind på drømmegymnasiet. Det skriver Politiken fredag.

Når der er flere ansøgninger til et gymnasium, end der er plads til at optage, skal alle ansøgninger sendes ind til områdets fordelingsudvalg, hvor rektorerne fordeler ansøgningerne efter elevernes ønsker. Det sker bare ikke.
Rektorer i hovedstadsområdet håndplukker nemlig de mest engagerede og motiverede elever til optagelse på deres gymnasium, inden ansøgningsproceduren overhovedet er gået i gang, lyder kritikken fra formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.
»Konsekvensen er, at nogle elever ikke får deres ønsker opfyldt, og det er i strid med reglerne«, siger han til Politiken. Han erkender, at han heller ikke selv er helt ren i kanten, når det kommer til udvælgelse af elever på Nørre Gymnasium i Brønshøj, hvor han til daglig er rektor.
Udvælgelsen kommer ikke som nogen overraskelse for gymnasieeleverne.
»Man kan sagtens se det på elevsammensætningen på de skoler, der har et overskud af ansøgere«, siger Bjarke Dahl Mogensen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til Politiken. Han kalder det 'enormt kritisabelt', at det kun er de overskydende elever, der kommer i fordelingsudvalgene, efter at rektorerne på de populære gymnasier har valgt deres elever. »Det er helt forrykt, at det er den måde, det foregår på, fordi der sker en meget kraftig opdeling i, hvad det er for nogle elever, der kommer ind på de forskellige skoler«, siger han til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik