Guide: Familiehygge i efterårsferien

Ved du, hvad du skal lave (med dine børn) i efterårsferien? Her er 10 gode forslag.

Uge 42 nærmer sig med hastige skridt. Ugen er for mange en tid, man har set frem tid - efterårsferien. Men har du helt styr på programmet i løben af ugen? Vi har lavet en guide med 10 hyggelige aktiviteter for hele familien.

Først en lille hilsen fra Caroline Meldgaard, som er direktør for Børn i Byen:

- Børn er spændt hårdt for i hverdagen og tilbringer det meste af deres tid i institutioner. Derfor er det vigtigt, at der i ferien er tid til, at børnene også har noget tid derhjemme, hvor de kan slappe af og bare nyde, at de ingenting skal.

Således påmindet - her er vores guide til familiehygge i efterårsferien.

1. Zoologisk Museum

På Statens Naturhistoriske Museum i hjertet af København kan du i efterårsferien gæste en 'hvalfest'. I anledning af ferien byder museet blandt andet på en hvalbiograf og en hvalkælder fyldt med spændende viden.

Læs mere.

2. Efterårsbillet City 2

Shopping for børn behøver ikke at være stressende. City 2 har i forbindelse med efterårsferien lavet en 'efterårsbillet', som byder på godt til ganen og sjov for børnene. Hvis I tager den store billet, får I også en tur i biografen - to fluer med ét smæk. Men skynd jer, der er et begrænset antal billetter.

Læs mere .

3. GoBoat sejltur

Selvom efterårsvejret er over Danmark, kan man stadig bevæge sig udenfor og nyde den friske luft. På Islands Brygge kan I tage ud i en båd, hvor der er plads til op til otte personer. Hele familien har derfor mulighed for at deltage. Pak en dejlig picnickurv hjemmefra, nyd København fra en anden vinkel og lad børnene slippe deres indre kaptajn løs.

Læs mere.

4. Østre Skøjtehal

Selvom vejret endnu ikke er nået under frysepunktet, er det alligevel muligt at tage en tur på isen. Der findes mange dejlige skøjtehaller i Danmark, bl.a. Østre skøjtehal. Så tag børnene i hånden og sus af sted hen over isen.

Læs mere.

5. Vanløse Børneteaterfestival

Citronbrus, Den Isblå Sang, En Lille Ny. Det er nogle af titlerne på de forestillinger, der indgår i Vanløse Børneteaterfestival 2015. På Kulturstationen Vanløse er der hver dag i efterårsferien teaterforestillinger for børn. Billetterne koster 30 kroner med fri entré til det åbne værksted i teaterloungen mellem og efter forestillingerne.

Læs mere

6. Halloween i Tivoli

Tivoli holder hvert år et halloween-tema med flotte udsmykninger og græskar klar til udskæring. Scenen ved plænen bliver forvandlet til et mystisk slot. Her kommer der til at foregå et danseshow med Bloody Mary og hendes butler. Tag et kig forbi Tivoli efter solnedgang og oplev en blanding af uhygge og hygge.

Læs mere.

7. Køge Svømmeland

Nok ligger sol og sommer langt væk, men at tage en forfriskende dukkert er der altid mulighed for. Så er dine børn nogle rigtige vandhunde, er Køge Svømmeland lige stedet for jer. Tag afsted og slå jer løs i de mange forskellige bassiner eller tag en tur i vandrutsjebanen.

Læs mere.

8. Copenhagen Boulders

Har I krudt i rumpetten, så tag en tur ud til Copenhagen Boulders sjove klatrevæg. Konkurrér med din familie om hvem, der kan komme højest op - og nyd derefter en veltrængt forfriskning i den økologiske bar.

Læs mere.

9. Meyers måltidsfestival

At lave mad kan altid være med til at bringe familien tættere sammen. Men det behøves ikke nødvendigvis at foregå derhjemme. I kan fx slå jer løs i kanelsnurrer-bageværkstedet, hvor I også kan få et kursus. Efterfølgende får i selvfølgelig lov til at smage på godterne. Mums!

Læs mere.

10.Tycho Brahe Planetarium

Lyder astronomi og raketter som noget for jer? Så kan i komme til særudstilling i Planetariet. Udstillingen byder bl.a. på et stort raketshow og en virtuel rejse gennem solsystemet med reality-briller på.

Læs mere.

Der er masser af muligheder for nogle sjove dage med hele familien. Så det er bare med at komme op af sofaen og få nogle oplevelser, I sent vil glemme.

Denne artikel er skrevet for TV 2 Lorry af tre praktikanter fra Ørestad Gymnasium.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik