Grønthøsteren går over skoler og dagtilbud

Skole- og børneudvalget i Roskilde Kommune vil spare to procent på skoler, dagtilbud og klubber over en bred kam for at slippe for lukkeuger i institutioner. Det vil betyde farvel til  58 ansatte i skoler, dagtilbud og klubber, skriver DAGBLADET Roskilde.

Lukkeugerne er fravalgt, fordi de alligevel vil føre til en generel nednormering. Det skyldes, at man lukker i en periode, hvor institutionerne i forvejen kører med minimumsbemanding. Hvis man fjerner en gennemsnitsbemanding, vil det gå ud over resten af året.
- Samlet giver det en hel masse bøvl for forældre, ansatte og børn. Med en generel rammebesparelse sænker vi serviceniveauet, men vi slipper for det ekstra bøvl, som vi vil få ved at lave lukkeuger, siger udvalgsformand Henrik Stougaard (SF).
      Besparelsen på 1,9 procent vil give 20 millioner kroner ekstra i kommunekassen. For at nå sparemålet på mindst 30,4 millioner kroner for skole- og børneområdet vil udvalget gennemføre fem sparetiltag mere, blandt andet at omdanne fritidshjem til sfo'er, øge betalingen for mad i dagtilbud og spare syv millioner kroner på ledelse og administration.
- Nu kommer det i høring, og der er vi åbne for alternative forslag. Man skal bare vide, at vi ikke har mulighed for en generel takstforøgelse, fordi vi på daginstitutionsområdet allerede ligger på maksimum, siger Henrik Stougaard til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik