Grønt lys: Roskilde får OK til leukæmibehandling

Det, der i første omgang var en afvisning, bliver nu til en tilladelse.

Da Region Sjælland søgte Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at gennemføre behandling af akut leukæmi på sygehuset i Roskilde, så blev det et nej - blandt andet med henvisning til, at Region Hovedstaden i forvejen har leukæmibehandling.

Danmark har fem behandlingssteder for leukæmi, og de to ligger i Region Hovedstaden.

Styrelsen anerkendte dog, at Region Sjællands medarbejdere rent faktisk har ekspertisen til at udføre de ønskede behandlinger.

Politikerne i Region Sjælland - og i Roskilde kommune - har i forvejen kæmpet for, at sygehuset i Roskilde får tilladelse til at bekæmpe akutte blodpropper, så patienter ikke skal hele vejen ind til Rigshospitalet.

Politikerne i Region Sjælland var så opsatte på at gennemføre leukæmibehandlingerne, at de blev vedtaget til trods for Sundhedsstyrelsens afvisning - men med accept fra kollegerne i Region Hovedstaden.

Og nu er der så godt nyt til borgerne i Region Sjælland. Region Sjælland oplyser til Lorry, at Sundhedsstyrelsen i en mail i dag har bevilget regionen tilladelse til at udføre leukæmibehandlinger på sygehuset i Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik