Grønlændere på vej til at miste præst i Danmark

Det ryster mange grønlændere dybt, fordi der altid har været en eller flere grønlandske præster i Danmark. De bange anelser bliver til virkelighed, hvis den grønlandske regering, Naalakkersuisut, gennemfører planerne om at fjerne den million kroner på Grønlands finanslov, som i dag betaler præsten og det kirkelige arbejde i Danmark.
Talsmand for grønlænderne i Danmark, Bitha Metelmann, har boet i Danmark siden 1974 og har altid været vant til, at der har været en eller flere grønlandske præster.
- De dårligst stillede grønlændere vil komme i en frygtelig situation, hvis de ikke længere kan tale med en grønlandsk præst. Især psykisk syge grønlændere, indsatte i fængslerne og patienter med en meget alvorlig sygdom vil få det hårdt, siger Bitha Metelmann, der er formand for Inuit, en sammenslutning af grønlænderforeninger i Danmark.
Omkring 3000 grønlændere i Danmark taler og forstår kun deres eget sprog. Især i de seneste to-tre år er der kommet mange til Danmark, som er flygtet fra dårlige sociale forhold i Grønland. Men også mange velfungerende grønlændere vil føle en manglende grønlandske præst som et afsavn.
- Det er af stor betydning for mange grønlændere at have en præst med deres eget sprog og kulturelle baggrund, siger Bitha Metelmann.
Den grønlandske præst, Jens Kristian Kleist, holder grønlandsk gudstjeneste i Helligåndskirken i København en gang om måneden, men også gudstjenester og kirkelige handlinger andre steder efter behov. Han møder indsatte i fængslet i Herstedvester og har samtaler med syge grønlændere.
Biskop i Grønland Sofie Petersen peger på, at det først og fremmest er grønlændere på ufrivilligt ophold i Danmark, for eksempel indsatte eller patienter, der skal være en præst for.
- Jeg kan godt forstå, at andre grønlændere også gerne vil have en præst på deres eget sprog, men vi skal også tænke på Grønland, som lige nu står og mangler præster til ledige stillinger, siger Sofie Petersen, der dog hele tiden har forsvaret stillingen i Danmark.