Grønlænder sparket og trampet i hovedet på værtshus

22-årig mand fik spark og tramp i hovedet, da han natten til torsdag blev overfaldet på værtshus i København.

En 22-årig mand fra Grønland blev natten til torsdag offer for et groft overfald i København.

Overfaldet foregik på værtshuset Skarv i Pilestræde, der blandt andet er kendt for at være hjemsted for grønlandske værtshusgængere.

- Det er en grov sag, hvor den forurettede bliver sparket i hovedet, og efterfølgende bliver han også trampet i hovedet, fortæller central efterforskningsleder Sajjad Haider fra Københavns Politi.

Ifølge efterforskningslederen er sagens offer ikke kendt af politiet i forvejen, mens gerningsmanden er kendt for tidligere at have begået vold.

Gerningsmanden er en 30 årig mand, som også er fra Grønland. Han er anholdt, og politiet vil nu begære manden varetægtsfængslet.

- Han bliver sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245, fortæller Sajjad Haider.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik