Greenpeace vil have dom til Højesteret

Greenpeace blev i dag af Østre Landsret kendt skyldig i husfredskrænkelse og for at have placeret ulovlige GPS'er på fiskekuttere i forsøget på at afsløre ulovlig fiskeri.

En dom i byretten tidligere i år frikendte ellers Greenpeace, og derfor vil organisationen nu forsøge at få lov til at prøve sagen ved Højesteret.
- Byretten mente, ligesom os, at det var en berettiget krænkelse af fiskernes husfred, da aktivisterne gik op på dækket af de fem trawlere, fordi aktionen indtil nu har ført til domfældelse af indtil videre fire fiskere og anklager mod yderligere seks, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace i en pressemedelelse og fortsætter:

Borgere anmeldte uden noget skete
- Derudover har en lang række borgere og forening anmeldt det ulovlige fiskeri til myndighederne igennem årene, uden at det har standset det systematiske piratfiskeri fra Gilleje-fiskerne. Hvis det ikke er nok til at berettige en mindre krænkelse af fiskernes husfred, så ved jeg ikke, hvad der skal til, siger han.

Østre Landsret idømte Greenpeace Norden en bøde på 25.000 kroner, og aktivist Sebastian Ostenfeldt Jensen blev idømt bøde på 2250 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik