Greenpeace-dom ankes

Det endelige punktum er endnu ikke sat i sagen om Greenpeace's GPS-sendere.

Anklagemyndigheden har nemlig valgt at anke sagen mod Greenpeace, der monterede sendere på flere kuttere i Gilleleje, skriver sn.dk.
Sagen er i korte træk, at Greenpeace mistænkte flere fiskere for at fiske i ulovligt farvand i Kattegat. Derfor monterede de - ulovligt - GPS'er på flere kuttere. GPS'erne har efterfølgende leveret beviser, så Nordsjællands Politi har fået foreløbig fire fiskere dømt.
Overrasket generalsekretær
Men ifølge anklagemyndigheden er det ulovligt at luske sig om bord på fiskekuttere. Derfor blev miljøorganisationen tiltalt for ulovlig indtrængen. Og det er altså den sag, der - til stor overraskelse for Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace - er blevet anket.
- Vi er jo lidt overraskede over, at man på den ene side har Landsrettens ord for, at de beviser, vi har samlet ind, kan bruges, og på den anden side stadigvæk mener, at vi skal straffes for ulovlig indtrængen.
Anklager Pernille Søberg ønsker ifølge sn.dk ikke at uddybe årsagen til anken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik