Godstog bekymrer eksperter: Dødsulykke kan ske igen, advarer de

To eksperter frygter, at godstog i hovedstadsområdet ikke er rigtigt sikret. De mener ikke, der er truffet de rigtige foranstaltninger efter dødsulykken på Storebælt.

Vi kan ikke være sikre på at de godstog, der kører rundt i hovedstadsområdet, er sikre.

Sådan lyder det nu fra to eksperter. Den ene af de to eksperter er Hans Thygesen, som er ingeniør og har været syns- og skønsmand i hundredevis af retssager, der involverer lastbiler og lastbiluheld.

Han frygter, at der i værste fald kan ske en ulykke, som den der skete på Storebæltsbroen i januar igen:

 Vil det her kunne ske igen?

- Ja det vil jeg tro, under ulykkelige omstændigheder.

Hvorfor?

Ja fordi der ikke er gjort noget, siger Hans Thygesen.

Hans Thygesen er Ingeniør og bliver brugt som syns- og skønsmand ved retssager, der vedrører lastbiler og lastbilulykker.
Hans Thygesen er Ingeniør og bliver brugt som syns- og skønsmand ved retssager, der vedrører lastbiler og lastbilulykker.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Otte mennesker mistede livet ved ulykken på storebæltsbroen. Årsagen til at de to eksperter mener, at ulykken kan ske igen, er, at de mener, at Havarikommisionens forklaring på ulykken er forkert.

Derfor mener de ikke, at vi kan være sikre på, at de tiltag, der er taget efter ulykken, forebygger lignende.

Otte mennesker mistede livet ved ulykken på Storebæltsbroen
Otte mennesker mistede livet ved ulykken på Storebæltsbroen
Foto: TV 2

Den anden ekspert er Jacob Forman, som i dag er advokat. Han har været jurist hos brancheorganisationen Danske Vognmænd og juridisk chef i bilisternes organisation FDM.  Derudover har han selv har arbejdet som lastbilschauffør. Hans speciale er netop erstatningsager med lastbiler, der har kørt galt.

- Man er ikke i nærheden af at sige, hvad der reelt er sket, siger Jacob Forman til TV 2 Lorry.

Jacob Forman (th.) er advokat med speciale i sager om lastbiler.
Jacob Forman (th.) er advokat med speciale i sager om lastbiler.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Ved ulykken røg en såkaldt sættevogn af den togvogn, den var placeret på, og endte i passagertoget. En sættevogn kan enten spændes på en togvogn (en såkaldt lommevogn red.)  eller efter en lastbil. 

En sættevogn læsses på en lommevogn.
En sættevogn læsses på en lommevogn.
Foto: Copenhagen Cargo, youtube,

I begge tilfælde sker det ved, at sættevognens såkaldte kongetap bliver fæstet i skammel, hvor der er en låsemekanisme. Havarikommisionen fandt fejl i flere af låsemekanismerne på godsvognene i det forulykkede tog. Derfor fik kongetappen og låsemekanismen skylden for ulykken.

- Når jeg føjer de her mange indicier sammen, så kan jeg ikke få øje på, at det er kongetappen, der er problemet, siger Jacob Forman. 

- Der er ikke noget af det, der kommer fra Havarikommissionen, der passer ind i det her, siger Hans Thygesen.

En kongetap, der sidder på undersiden af en sættevogn.
En kongetap, der sidder på undersiden af en sættevogn.
Foto: TV 2
En skammel, som kongetappen bliver sat fast i
En skammel, som kongetappen bliver sat fast i
Foto: Havarikommissionen

Der kører tilsvarende godstog i hele hovedstadsområdet - blandt andet også på Øresundsbroen. Omkring 40 procent af al godstransport foregår på sættevogne, der er læsset ovenpå lommevogne. 

Der kører sættevogne på lommevogne i hele hovedstadsområdet. Blandt andet på Øresundsbroen.
Der kører sættevogne på lommevogne i hele hovedstadsområdet. Blandt andet på Øresundsbroen.
Foto: TV 2 Kosmopol

I Harvarikommisionens rapport står der blandt andet, at videoovervågning observerede gnister langs venstre side af godstoget mindst 500 meter før sammenstødet, og at der efterfølgende blev fundet rester af togvognen langs sporet op til en kilometer før kollisionen.

Havarikommisionenes foreløbige rapport.
Havarikommisionenes foreløbige rapport.
Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Mener, at kongetappen holdt fast

Begge eksperter mener, at togvognen er blæst af, imens den stadig hang fast kongetappen, og at den blev slæbt langs med toget indtil kollisionen.

- Det tyder jo på, at den hang ud over siden og blev slæbt, siger Jacob Forman.

Flere medier har beskrevet, at lokomotivføreren i passagertoget så noget stort hænge ud fra det modkørende godstog sekundet inden sammenstødet.

- På tæt hold når han lige at opfange en skygge. Det passer jo fuldstændig ind i det her, siger Hans Thygesen.

Klippet her er også optaget på Storebælt og viser en situation, som, eksperterne mener, minder om den, der førte til uheldet. (Privatfoto/TV2Fyn)

Men er det muligt, at vognen kan være væltet, imens den sad fast i kongetappen? Ja, mener Jacob Forman. Det kan lade sig gøre, fordi sættevognens chassis, den bundramme vognen er bygget på, er meget elastisk og kan give sig.

- Jeg har for eksempel set en sættevogn, der er væltet, samtidig med at trækkerdelen af lastbilen nærmest står på alle fire hjul, siger Jacob Forman. 

Videoen her illustrerer også eksperternes teori. Problemet er, at sættevognens chassi – den bundramme vognen så at sige er bygget på - er meget elastisk og kan give sig. (youtube) 

Ifølge Hans Thygesen ham er manglende stivhed i chassiset et kendt problem.

- Hvis sættevognen havde været stiv nok, så ville den ikke vride sig, og så var der ikke sket noget, siger Hans Thygesen.

Havarikommissionen mener altså, at det var en fejl i låsemekanismen omkring kongetappen, der gjorde, at vognen røg af og endte i passagertoget. Men Jacob Forman og Hans Thygesen kan ikke forstå, hvad der fik godsvognen til at slæbe efter lokomotivet i en hel kilometer, hvis låsemekanismen, som er det eneste der holder den fast på lommevognen, ikke fungerer.

- Sættevognen ville falde af, siger Hans Thygesen.

- Hvis den indicierække vi føjer sammen, som trods alt hviler på rigtig mange sager af den type her, hvis den holder, så har kongetappen netop holdt fast, siger Jacob Forman.

Efter ulykken blev der indført forbud imod at køre med lommevogne med sættevogne, indtil operatørerne kunne dokumentere, at de havde nye procedurer, der kunne sikre, at de havde styr på låsene. 

-  Havarikommissionen siger, at der er nogen, der ikke sikret ordentligt, og at de ikke har haft ordentligt fat. (kongetapperne red.), Det betvivler jeg ikke. Det kan sagtens være. Men indicierrækken siger mig altså, at i hvert fald den her kongetap, den har haft rigtig godt fat, siger Jacob Forman.

Oplever ikke at blive hørt

De to eksperter har kontaktet havarikommisionen, men de oplever ikke, at kommissionen har hørt deres teori.

Er I klogere end dem?

- Nej, det tror jeg så langtfra, men vi har bare et særligt specialdesignet kendskab fra de mange mange sager, siger Jacob Forman. 

TV 2 Lorry har talt med Havarikommisionens formand, Bo Haaning, og forelagt ham de to eksperters forklaring. Han understreger, at lovgivningen forhindrer ham i at udtale sig om den verserende undersøgelse. Han vil altså ikke udtale sig om eksperternes teori, og heller ikke afvise den, hvis han mener, den er forkert. 

- Vi forholder os til de data og fakta, som vi indsamler ude på stedet, og som vi får i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen er i gang, og jeg vil ikke kommentere detaljer i undersøgelsen, da det i givet fald bliver bragt ud af den kontekst, som det skal indgå i i vores færdige rapport.

Hvad bruger du en henvendelse som den her til?

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra offentligheden, og vi sætter meget stor pris på den interesse, der er i at hjælpe os med at hjælpe Danmark med, at sådan en ulykke ikke kan ske igen, siger Havarikommissionens formand, Bo Haaning til TV 2 Lorry.

Eksperter efterlyser målinger

Efter Havarikommissionens foreløbige redegørelse blev der også indført nye, skrappere retningslinjer for kørsel i stærk vind.

Tidligere måtte togene højst køre 80 kilometer i timen, når det blæste mere end 21 sekundmeter – nu er tallet sat ned til 15. Og vindfølesomme køretøjer må ikke køre, hvis det blæser over 20 sekundmeter – tidligere var tallet 25.

Men ifølge de to eksperter fremgår det ikke af kommissionens rapport, hvordan man er kommet frem til de nye vindhastigheder. For eksempel om der er lavet tests og målinger, der tager højde for, hvor elastisk sættevognens chassis er.

- Du skal da have målinger, du skal da have beregninger, du skal da have kyndige folk til at se på det her. Det kan da ikke nytte noget, at du bare kommer, og siger det. Vi er nødt til at have et fundament for, at det er rigtigt, siger Jacob Forman.

Jacob Forman mener, at der er truffet de forkerte foranstaltninger, fordi havarikommissionens forklaring er forkert.
Jacob Forman mener, at der er truffet de forkerte foranstaltninger, fordi havarikommissionens forklaring er forkert.
Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Der er ifølge de to eksperter heller ikke lavet foranstaltninger, der skal sikre, at sættevognene bliver på lommevognene trods de elastiske chassiser. Enten krav til at chassiset bliver bedre afstivet, eller at man fæstner sættevognen i bagenden.

- Jeg synes ikke, de har fat det rigtige sted, siger Jacob Forman.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik