Lige nu udrydder vi arter af planter og dyr i et tempo som aldrig før. Forskere peger på, at vi står i en biodiversitetskrise, der er mindst lige så alvorlig som klimakrisen, fordi 75 procent af alle verdens afgrøder er afhængige af insekter eller andre dyr for at blive bestøvede og give føde.
Det er årsagen til, at Danmarks Naturfredningsforening opfordrer folketinget til at give kommunerne mulighed for at stille flere grønne krav i lokalplanerne, når vi bygger nyt, som vi tidligere har omtalt. Så naturen tænkes bedre ind i vores boligområder.
TV 2 Lorry har bedt Hans Henrik Bruun, der forsker i biodiversitet – altså mangfoldigheden af dyr og planter – ved Københavns Universitet, give nogle råd til, hvordan vi hver især kan gøre en forskel for naturen i vores egen have eller altankasse. I virkeligheden uden at gøre det helt store andet end at lade naturen få plads og passe sig selv.
- Ja det ville gøre en forskel på den lokale skala. Det ville ikke standse tabet af biodiversitet, for de mest sjældne arter lever ikke i vores villahaver. Men det ville gøre en forskel for en lang række arter, der kunne være i fare for at komme ud over kanten.
Problemerne med biodiversitet er ikke kun noget, der foregår ude i den vide verden, hvor FN anslår, at en million arter af dyr og planter er truet af udryddelse. Alene herhjemme menes tallet at være omkring 2.000 udrydningstruede arter.
I 2010 skrev Danmark og 192 andre lande under på at leve op til FN’s 20 Aichi-biodiversitetsmål. Blandt andet forpligter vi os til, at mindst 17 procent af vores landareal skal beskyttes. Det samme princip kan man derfor vælge at lade sig inspirere af hjemme hos sig selv, opfordrer Hans Henrik Bruun.
- Så kan man også afsætte 17 procent af sin egen matrikel til vild natur. Hvor man ikke skal dyrke noget og ikke skal have græsplæne, men hvor man bare afsætter det til at være vildt. Det kan godt være, det ser mere vildt ud med en kvasdynge eller store sten eller vilde blomster. Men det er en magnet vilde danske insekter – og er meget mere værd for biodiversiteten end en flad græsplæne, siger han.
Masser af arter midt i København
Foran Biologisk Institut ved Københavns Universitet har man selv vist vejen ved at lave små områder med vilde planter og andet kræs for vores insekter. Simple projekter der nemt kunne føres ud i enhver villahave.
Området ligger klods op ad trafikerede Jagtvej, og alligevel har de små frimærker af vild natur trukket masser af liv til. Da to studerende undersøgte faunaen i de vilde bede, fandt de tilsammen knap 40 arter af vilde bier og knap 50 arter af svirrefluer. Rundt om bedene på den græsplæne, der kort forinden havde fyldt hele arealet, var der kun meget få arter at få øje på.
Samtidig sammenlignede de faunaen i universitetets engbed og skovbed med antallet af arter fra eng og skov ved Gentofte Sø. Her var antallet af bier og svirrefluer i bedene inde midt i København på samme niveau som ude i et rigtigt Natura 2000-område.
Det skal dog siges, at der her også var flere sjældne arter i de mere naturlige habitater. Men eksemplet understreger Hans Henrik Bruuns pointe om, at natur bestemt også er noget, der lever lige uden for vores vinduer.
- Når der står blomstrende planter, og man har tænkt i, der skal være noget, der både blomstrer både i det tidlige forår, forsommer, sensommer og høst, så er der blomster over en lang sæson. Så tiltrækker det små insekter, som besøger blomsterne og lever af bladene. Det tiltrækker nye insekter, der lever af de små insekter og igen fugle, der lever at de større insekter. Så du får meget mere liv i haven ved at give lidt plads fra dig og ikke bare have en flad græsplæne, lyder opfordringen for KU-lektoren.
Selvom den vilde natur i virkeligheden skal have lov at passe sig selv, kan man sagtens hjælpe den på vej til en start for at skabe andre forhold end dem, vi i de fleste tilfælde har i vores trimmede villahaver i forvejen.
- Det vi gør, når vi vil plante en græsplæne eller kartofler er at skifte jorden ud til muldjord. Men det der er mangel på er noget mere nærringsfattig jord. Man kan derfor så nogle vilde danske planter, og det skal helst være flerårige planter. Det skal helst også være vedplanter, altså buske og træer – og helst nogle med mange blomster. For der er virkelig mangel på blomster med nektar og pollen til de blomstersøgende insekter som bier, sommerfugle og så videre.
- Det er også en god idé at have en træstamme, der ligger og formulder, en kvasdynge, lidt gruspletter, en jordvold og så videre, der skaber mange flere levesteder end bare flad muldjord.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kan du få mere inspiration til, hvordan du får besøg af flere sommerfugle i haven eller på altanen.
