Det kan du lave, mens du venter på juleaften

På tirsdag er det juleaften. Men forude venter en laaaang weekend. Så her har du TV 2 Lorrys bud på sjove aktiviteter med børn og børnebørn.

Bag dit eget portræt på Louisianna

Kunstmusseet Louisiana i Humlebæk er bestemt også for børn. I museets børnehus er der åbne værksteder, hvor børn og barnlige sjæle kan bruge tiden, mens vi venter på juleaften til at bage portætter, bygge små huse og efter jul at skabe din egen nytårshat

Juleferieaktivteterne foregår 20. - 29. december 2019. Men der er dog lukket lille juleaftens dag, juleaften og første juledag.

Det er gratis for museets gæster. Børn og unge under 18 år får fri entre. Mens det koster 125 kroner for voksne.

Her er en oversigt over aktiviteterne: 

JULEPYNT & JULEKORT KL. 11-17
Klip dit eget julekort og eget julepynt inspireret af Tatiana Bilbaos farverige arkitektur.

 

PORTRÆTTER I KAGEDEJ KL. 12-16
I bageværkstedet kan du forme, bage og pynte et portræt inspireret af Marsden Hartley og han store malerier. 

 

STILLEBEN MED MARSDEN HARTLEY KL. 11-17
Konkylier, frugter og blomster er ofte af finde i Marsden Hartleys stilleben. Tegn og mal din egen opstilling i værkstedet.

 

TÆNDSTIK-HUSE KL. 11-17
Inspireret af Tatiana Bilbaos bygninger kan du med limpistol bygge små mexicanske huse med tændstikker, små træer, bølgepap og papir-kaktusser.

 

SKULPTURELLE HOVEDER KL. 11-17
Form et abstrakt ansigt i ler ïnspireret af værker i museets egen samling med kunstnerne Tal R, Svend Wiig Hansen og Adam Fischer.

 

KROPPEN & LANSKABET KL. 11-17
Gør Marsden Hartley kunsten efter og mal kropslige motiver ind i dine landskaber.

 

FAMILIEOMVISNING I MARSDEN HARTLEY KL.11.30-12.15
Børnehusets kunstformidlere tager dig med på en tur, hvor I vil se og høre om, hvordan Marsden Hartley malede billeder. Omvisningen er for 4-16-årige og deres familier. Tilmelding sker i Børnehuset på dagen.

 

TAG EN DETEKTIVKUFFERT UNDER ARMEN KL. 11-17
Udforsk Tatiana Bilbao og hendes projekter med sjove opgaver, blyant og lup.

 

FESTLIGE NYTÅRSHATTE FRA DEN 26.-29.12. KL. 11-17
Skab din egen kosmisk nytårshat i guld og glamour. 

 

Kæmpejagt på Vestegnen

En anden idé er en tur ud i den friske luft. En rask gåtur for at finde De Glemte Kæmper på Vestegnen. Det er seks store træfigurer, der forestiller trolde, og som er lavet af kunstneren Thomas Dambo.

Alle seks kæmper står i grønne områder i fx. Rødovre, Vallensbæk, Taastrup og Ishøj. Og man skal finde det praktiske fodtøj frem, hvis man vil se dem, for ingen af dem er placeret i nærheden af parkeringspladser.

Nissejagt i Helsingør

På Øresundsakvariet er der nisser løs. Nisserne er nede i akvarierne og hjælper dyrepasserne med at holde styr på det hele, og du kan gå på jagt efter dem. For man skal pudse brillerne for at finde de små nisser nede blandt fiskene.

Find nisserne på Øresundsakvariet
Find nisserne på Øresundsakvariet
Foto: Tina Andersen/Øresundsakvariet

Akvariet har også lavet en jule quiz. Og der er præmier, hvis man kan klare opgaverne.

Og det er med at komme afsted for Øresundsakvariet har kun åbnet lørdag fra 10 - 17.  Og så igen fra d. 26. december. Det koster 59 koner for børn og 79 kroner for voksne.

Trænger du til at brænde energi af

Så er det muligt lørdag d. 21. december at være med i dette års Santa Fun Run.

Santa fun run er et hyggeligt familie-motions-løb, hvor børnene er i centrum.

Distancen er på 2,6 km rundt om Damhusengen, og der løbes på stier, så ruten er sikker og børnevenlig. Løbet skydes i gang klokken 14 af selveste julemanden.

Det koster 50 kroner for voksne og 100 kroner for børn. Og for det får man nissedragt, julegodter efter løbet og et lod i lotteriet, hvor der trækkes lod blandt en masse lækre præmier.

Læs mere om Santa Fun Run på www.santafunrun.dk

Svampe og karruseller
Svampe og karruseller
Foto: Attilio Maranzano

En pause i juleræset

Har I lyst til at stå af juleræset og få en helt anderledes oplevelse, så kig forbi Copenhagen Contemporary der med deres aktuelle udstilling undersøger begrebet reproduktion.

For børn vil de filosofiske overvejelser nok være for abstrakte, men den fysiske del af udstillingen vil være et hit for mindre børn. Man kan fx kravle gennem en kæmpe terning, sidde på karruseller eller lege med en kæmpe svampe skulptur.

Anbefalingerne er lavet i samarbejde med Børn i Byen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik