Glas og jernstang brugt i overfald.

Flaske og glas blev knust mod ofres hoveder under bataljer i det københavnske natteliv.

Nattelivet er ikke altid fryd og gammen. På diskoteker i København er to mænd natten til søndag blevet udsat for særlig farlig vold, siger politiet.

Efter noget skubberi på Rosie McGee's på Vesterbrogade fik en 30-årig mand en flænge i hovedet, da en anden gæst smadrede et glas i tindingen på ham.

- Det skete i en afstand af cirka 30 centimeter, siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Lars Feldt.
Den anholdte i sagen er 23 år, og politiet mener, at både denne og to andre voldsepisoder er så grove, at der er grund til at skride til varetægtsfængsling.

På The Duke i Gothersgade fik en 22-årig flere flænger i panden og på næsen.
Her sigtes en 30-årig for at have knust en glasflaske i offerets hoved.

I et tredje tilfælde gik det galt ved på en privat adresse i det indre København.
Efter det, som politiet kalder for verbal chikane, tog en 22-årig mand fat i en jernstang og slog den to gange i hovedet på en 19-årig, som han mente havde generet ham.

- Han fik nogle buler og blå mærker, siger Lars Feldt om offeret.
En dommer afgør søndag eftermiddag, om de tre anholdte skal fængsles.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik