Gilleleje Havn truet af lukning

Et svensk forslag til bevaring af torskebestanden i Kattegat truer erhvervsfiskeriet i Gilleleje, og dermed står byen til at miste 500 arbejdspladser samt sin største turistattraktion, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Gillelejes aktive havnemiljø tiltrækker sommer efter sommer
turister med hang til autentisk stemning og lugten af fisk. Men
hvis et svensk forslag til bevaring af torskebestanden senere på
efteråret bliver vedtaget, risikerer byen at miste sit
historiske erhverv samt 500 arbejdspladser.- Det er den hidtil
alvorligste trussel mod fiskeriet i Gilleleje, siger formand for
Gilleleje Fiskeriforening Jan Nordahl om forslaget, der de tre
første måneder af året lukker et stort område i Kattegat samt
den nordlige del af Øresund.Al fiskeri fra Gilleleje lukkes
dermed ned i årets første kvartal - en periode, hvor fiskerne
hiver 70 procent af årsindtægterne i land.- Det kan vi ikke
undvære, siger formanden, der mener, at ikke kun folk i
fiskeribranchen, men også smede, tømrere og vådbindere risikerer
at miste deres arbejde.Borgmester i Gribskov Kommune, Jannich
Petersen (V), mener, at det ville være en katastrofe for byen,
hvis erhvervsfiskeriet mister sit eksistensgrundlag.- Havnemiljø
er et aktiv, som er guld værd for byen, og det vil slet ikke
være det samme, hvis det til sidst kun er små joller, der sejler
rundt i havnen, pointerer han.Endvidere er det en grufuld skæbne
for unge fiskere, der har investeret i dyre både og efterlades
med en kæmpe gæld, og han opfordrer derfor byrådet til at støtte
enhver protestaktion for at bevare fiskeriet. Mandag mødes en
arbejdsgruppe af danske og svenske fiskere i Göteborg for at
præsentere et alternativt forslag for de to landes regeringer.
Det er især ideen om permanent at lukke den østlige del af
Kattegat for fiskeri, som de opponerer imod, og i stedet mener
de, at fiskeriforbuddet skal følge torskens gydeområder. Et
alternativ, som ikke møder stor opbakning i Fødevareministeriet,
hvor kontorchef for den internationale afdeling Ole Poulsen
mener, at et såkaldt intelligent forbud ville være umuligt at
administrere.- Torskekvoterne i Kattegat er i dag en tiendedel
af, hvad de var for 20 år siden, og hvis ikke vi indfører
effektive foranstaltninger, er der slet ikke noget fiskeri i
fremtiden, understreger han.Det var i går ikke muligt at få en
kommentar fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik