Giftgrunde for milliarder: Kæmpe 'stavblender' til kamp mod forureningen

Region Hovedstaden har kortlagt 7000 grunde, der alle er forurenede. 2300 af dem skal undersøges nærmere af hensyn til grundvandet.

Det er langt fra et billigt arbejde, som Region Hovedstaden er igang med at udføre på sine forurenede grunde. 

Det årlige oprensningsbudget ligger på 140 millioner kroner, men den samlede regning for det påbegyndte arbejde kan sagtens løbe op i et større milliardbeløb.

quote Grundene er jo så forurenet, at vi er nødt til at gør en indsats for at være sikre på, at det nærliggende vandværk kan blive ved med at indvende grundvand til drikkevandsformål.

Anna Toft, Projektleder, Region Hovedstaden

Årsagen skal findes i undergrunden som for eksempel ved det forlængst nedlagte Søllerød Gasværk i Holte, hvor entreprenørvirksomheden Arkil er igang med at rense undergrunden.

- Grundene er jo så forurenet, at vi er nødt til at gør en indsats for at være sikre på, at det nærliggende vandværk kan blive ved med at indvende grundvand til drikkevandsformål, siger Anna Toft, der er projektleder i Region Hovedstaden.

Poppeltræer kunne ikke hjælpe

I denne uges søndagsmagasin ser vi nærmere på selve rensningsarbejdet og de mange forskellige metoder, der bliver eksperimenteret med for at få løst forureningsproblemerne.

Fortidens synder gemmer blandt andet på cyanid, tjære og oliestoffer, som alt sammen er at finde på den forurenede grund.

Tidligere har man forsøgt at rense undergrunden ved blandt andet at plante poppeltræer, som skulle suge cyaniden op - men det var slet ikke nok, da forureningen går 15 meter ned i jorden.

Teoretisk kunne man grave al jorden op og få den kørt væk og renset, men den model kan nemt komme til at koste mange penge.

- Det er ikke bare lige og grave det hele op, fordi for det første er vi jo helt nede i 15 meter under terræn, og derudover har vi allerede grundvand stående i kun to meter under terræn. Så det at skulle grave jord væk 13 meter under vand, det er meget, meget bekosteligt, siger Kim Jensen, der er projektchef hos Arkil.

En kæmpe stavblender

I stedet benytter man såkaldt persulfat, der nedbryder forureningen på stedet. Ved hjælp af det to meter brede mixerhoved, som Arkil selv har designet, bliver persulfatet blandet i jorden i helt ned til 15 meters dybde.

- Nogle har sammenlignet det med en kæmpestor stavblender, og alle i et køkken ved, hvad der sker, hvis du stikker en stavblender ned i en tomat. Du har både kerner, du har saft, du har kød. Men det bliver udefinérbart, hvad der er hvad, når først du har mixet det.

- Det er i princippet det, vi gør her. Vi skiller jorden ad helt - gerne ned i kornstørrelse for at være sikker på, at vi får en rigtig og en god kontakt mellem den kemi, vi putter ned og så med forureningen. Så derfor skal vi simpelthen have blendet jorden for at vi får den så homogen som muligt, forklarer Kim Jensen.

Se hele Søndagsmagasinet øverst i artiklen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik