Gidseltagning udspiller sig i København

Et ukendt antal personer er taget som gidsel ved Københavns Politigård, og aktionsstyrken er tilkaldt.

Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

En dramatisk gidselsituation udspiller sig mandag ved Københavns Politigård, og indgangen til Politiets Fængsel er spærret af, oplyser vagthavende ved Københavns Politi til Ritzau.

Politiets aktionsstyrke er tilkaldt ifølge eb.dk, og et medlem af aktionsstyrken er iført skudsikker vest og skjold.

Det er angiveligt i selve fængslet, at gidseltagningen foregår.

En lægeambulance er også tilkaldt, men ellers vil politiet ikke oplyse yderligere om gidseltagningen på nuværende tidspunkt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik