Sagerne hober sig i stigende grad op hos politiets efterforskningsafdelinger. Der findes store bunker med tusindvis af sager, der endnu ikke er blevet tildelt en efterforsker. En del af dem har ligget uberørte hen i flere år.
Det drejer sig om alt fra vold og voldtægt til røveri, børneporno og sager om økonomisk kriminalitet. Nu slår efterforskerne alarm og beder om flere hænder. For som det er nu, så slipper mange gerningsmænd for straf, fordi sagerne bliver forældede.
- Der er masser af gerningsmænd, der går fri. Masser, siger Jeppe Fjeldsted, der er fællestillidsrepræsentant for efterforskerne i Københavns Politi.
- Når sagerne bliver gamle, så bliver sporene kolde. Vidner kan eksempelvis ikke længere huske, hvad der faktisk er sket, og så er efterforskningsmulighederne altså begrænsede. Så bliver sagerne henlagt som nogen, der ikke kan opklares, og den slags sager er der altså rigtig mange af, forklarer Jørgen Jensen, der er formand for Vestegnens Politiforening.
Betjentene har ret, når de råber vagt i gevær og siger, at her er et problem, som der skal gøres noget ved
- Nogle af sagerne ligger så længe, at de bliver forældede og lukkede, inden vi reelt når at kigge på dem, siger formand for Nordsjællands Politiforening Lars Jensen.
Justitsministeren ved godt, at problemerne i politiet er alvorlige.
- Betjentene har ret, når de råber vagt i gevær og siger, at her er et problem, som der skal gøres noget ved. Situationen er virkelig presset, og det er min opgave, sammen med de øvrige partier i Folketinget, at få gjort noget ved det, siger justitsminister Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet.
Tusindvis af sager samler støv
Mange af politiets efterforskere oplever nærmest dagligt, at ofre eller pårørende ringer ind for at høre, hvad der sker med deres sag. Igen og igen må efterforskerne sige, at der desværre ikke er sket noget i sagen.
- Det er jo dybt frustrerende, og det giver efterforskerne ondt i maven i forhold til deres professionelle stolthed. Men det er jo faktisk endnu mere synd for borgerne, for det er jo deres sag, der måske ikke bliver opklaret, siger Lars Jensen fra Nordsjællands Politiforening.
Set med politifaglige øjne, så kan vi overhovedet ikke være det her bekendt
- Det er jo enormt opslidende for en forurettet ikke at vide, om de er købt eller solgt, om der bliver fundet en gerningsmand, eller hvordan sagen egentlig står, siger Jeppe Fjelsted fra Københavns Politiforening.
I Københavns Vestegns Politikreds ligger der lige nu 130 voldssager, som endnu ikke er blevet tildelt en efterforsker. Ved Københavns Politi er tallet et stykke over 1.000, men her er bunkerne med sager om økonomisk kriminalitet faktisk endnu større. For i størstedelen af afdelingen for økonomisk kriminalitets 6.600 verserende sager, er efterforskningen nemlig ikke begyndt.
I Nordsjælland ligger der ifølge efterforskerne et sted i bunkerne 25 voldtægtssager med en udpeget mistænkt, som politiet endnu ikke har haft tid til at kigge på.
- Set med politifaglige øjne, så kan vi overhovedet ikke være det her bekendt. Det er ikke fair, at vi måske godt kunne finde frem til nogle gerningsfolk ved en lille smule flere ressourcer. Altså at det er et ressourcespørgsmål, der gør, om gerningsmændene bliver draget til ansvar. Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt, siger Jeppe Fjeldsted Fra Københavns Politiforening.
Sagsbunkerne er vokset støt de sidste fire år
Sagsbunkerne begyndte for alvor at vokse for fire år siden, da København blev ramt af terror, fordi politiet måtte hente ressourcer fra alle dele af politiet til de nye opgaver, der dengang pludselig opstod.
- Det var sådan set der, det begyndte at gå galt, for fra den ene dag til den anden skulle vi pludselig bruge en masse ressourcer på at foretage bevogtningsopgaver, siger Lars Jensen fra Nordsjællands Politiforening.
Alene her i efterforskningen i København mangler vi omkring 100 mand for at kunne følge med antallet af sager
Da flygtninge- og migrantstrømmen samme år begyndte at tage fat, så voksede sagsbunkerne pludselig med rekordfart. For igen blev efterforskningskræfter kanaliseret over til andre opgaver.
- Det betød simpelthen bare, at sagsmængden eksploderede fuldstændigt, for så skulle vi til Rødby og til Sønderjylland for at bevogte grænsen, siger Lars Jensen.
Sagsbunkerne vokser i mange afdelinger dag for dag. I Københavns politis afdeling for borgernær kriminalitet, der tager sig af alt fra vold og voldtægt til sager om deling af nøgenbilleder, er antallet af sager vokset fra omkring 1.700 i starten af året til omkring 2.200 sager lige nu.
Efterspørger flere hænder
Løsningen på problemet er ifølge politiforeningerne penge til at ansætte flere efterforskere.
- Fra politiforbundets side håber vi jo, at man inden for en årrække kan tilføre 3000 ekstra politibetjente. Det er der bestemt behov for, siger Lars Jensen, der som formand for Nordsjællands Politiforening også er medlem af Politiforbundets bestyrelse.
- 3000 sæt hænder over ti år vil helt bestemt være relevant. Alene her i efterforskningen i København mangler vi omkring 100 mand, for at kunne følge med antallet af sager, siger Jeppe Fjeldsted.
Min ambition er, at vi år for år, de kommende fire år, kan bringe sagsbehandlingstiden ned
Minister udskyder forhandlinger om løsning til næste år
Det var meningen, at regeringen skulle indkalde til politiske forhandlinger om en ny flerårig politiaftale i starten af oktober. Det var her Politiforbundet havde håbet at få gennemført kravet om flere betjente, men fordi det ikke kun er efterforskningsafdelingerne, der føles sig presset, så har justitsminister Nick Hækkerup udskudt forhandlingerne til næste år.
- Vi har et retsvæsen, der samlet set er utrolig presset. Det gælder helt fra anmeldelse og til der falder dom, og derfor bliver vi nødt til at kigge på alle elementer samlet. Altså både politifolk, men også anklagemyndigheden og domstolene for at sikre, at sagsbehandlingstiden samlet set bliver bragt ned, siger den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup.
På den korte bane har regeringen derfor afsat 130 millioner kroner til at udbetale en del af politifolkenes massive overarbejdspukkel, så de ikke behøver at afspadsere alle de 805.359 overarbejdstimer, de har samlet sammen. Massiv adspadsering ville nemlig blot få sagsbunkerne til at vokse yderligere, men nu kan omkring 540.000 overarbejdstimer i stedet blive udbetalt.
Samtidig har regeringen afsat midler til at optage yderligere 150 elever på politiskolerne til næste år. Politiforbundet håber, at det tal i politiforliget 2020 øges til 300 ekstra betjente om året, men det vil justitsministeren ikke love lige nu. Regeringen vil dog arbejde for, at antallet af politifolk fortsat vil stige.
- Min ambition er, at vi år for år, de kommende fire år, kan bringe sagsbehandlingstiden ned. Er vi så der, hvor vi gerne vil være om fire år, nej det tror jeg såmænd ikke, jeg tror, at selv der vil der vedblive med at komme nye udfordringer, siger Nick Hækkerup.
