Gammel Brøndby-boss har ondt af Per B.

Det gør ondt på den gamle Brøndby-mestertræner Ebbe Skovdahl at se, hvordan klubbens bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, bliver behandlet, siger Skovdahl i et interview med Tipsbladet.

- Det gør mig ondt. Det gør det. Den mand, som har haft visionerne fra dag et, hvor jeg selv spillede i Brøndbyerne og har brugt 24 timer hvert døgn hele perioden igennem. Det gør mig ondt, at han skal udsættes for det, siger Skovdahl.

Han er ikke i tvivl om, at Per Bjerregaard stadig kan få klubben tilbage på højeste niveau, selv om både fans og medier ofte giver udtryk for det modsatte. Men det kræver, at man giver formanden arbejdsro.

- De skal lade ham være i fred. Jeg ved, at han er en stædig mand, og det skal man også være, lyder det fra Skovdahl.

I 1992 overtog han selv cheftrænerjobbet på et tidspunkt, hvor klubben var i dyb krise efter Interbank-sagen, og hvor man netop havde fyret Morten Olsen. Dengang tog det fire år, før man igen vandt et mesterskab.

Han er forsigtig med at give sin opskrift på, hvordan Brøndby igen vender tilbage som en seriøs guldkandidat i dansk fodbold.

Men han efterlyser stabilitet i præstationerne og hæfter sig ved, at han har set den tidligere hollandske træner René Meulensteens udtalelser om, at han ville fjerne spillere som Thomas Rasmussen og Per Nielsen, fordi de styrede omklædningsrummet på en dårlig måde.

- Antager vi, at han har ret , så er der sket det - uden at jeg skal gøre mig til dommer - at de forkerte mennesker kommer til at sidde i toppen af holdets hierarki. Jeg har altid været tilhænger af, at det skulle forme sig af sig selv, men hvis jeg var træner og mente, at de forkerte sad i toppen, så er det min opgave at få det ændret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik